I Danmark bør vi lade os inspirere af Tyskland, der har store klimaambitioner for transporten. Her løses opgaven med et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, der tager højde for ILUC, skriver direktør Frank Rosager og Public-Affairs chef Esben Tranholm Nielsen, Biogas Danmark, i Klimamonitor.
Skærpede klimakrav til transportsektoren er én af de løsninger, der kan levere et stort og sikkert bidrag til at få Danmark i mål i 2025 – og samtidig bidrage substantielt til, at Danmark kan opfylde EU’s klimakrav uden for kvoteområdet frem mod 2030.
Klimarådet, Concito og professor Jannick Schmidt har den 17. marts i Klimamonitor tegnet et billede af, at CO2-fortrængningskravet til transportsektoren er problematisk, og ikke bør øges for at nå 2025- klimamålet. Det skyldes ifølge organisationerne, at der ikke er en lovgivning på plads i Danmark til at begrænse brugen af fødevarebaserede biobrændstoffer på trods af den politiske aftale om dette.
I Biogas Danmark vil vi gerne slå fast, at et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav i kombination med ILUC-krav vil sikre de bedste løsninger for den grønne omstilling af transportsektoren på kort og lang sigt. Danmark kan med fordel lade sig inspirere af Tyskland, der har indført et højt CO2-fortrængningskrav, hvor der tages højde for ILUC (Indirect Land Use Change).
Advarslen fra de grønne organisationer står i øvrigt i kontrast til anbefalingerne fra transportbranchen. Klimapartnerskabet for landtransport foreslog selv et langt højere fortrængningskrav. Ifølge dette forslag skal et CO2-fortrængningskrav baseres på en uvildig og omkostningseffektiv national helhedsplanlægning af Danmarks CO2-fortrængning, hvor alle sektorers forhold tages i betragtning. Naturligvis under hensyn til klimaeffekt, konkurrenceevne og grænsehandel.
Klimaindsats på brændende platform
Der er ingen tvivl om, at klimaindsatsen står på en brændende platform i øjeblikket. Det understreges af Klimarådets seneste statusrapport og ikke mindst i den nyeste IPCC-rapport. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er 30. marts kaldt i samråd om Klimarådets statusrapport 2023, hvor det påpeges, at der er store udfordringer med klimaindsatsen.
Klimarådet understreger i deres rapport, at der er betydelige udfordringer med at nå de danske og europæiske klimamål. Det gælder særligt det danske 2025-klimamål og EU-klimamålet i Danmark for ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger) og LULUCF, som omfatter drivhusgasudledninger fra skove og arealer.
Med en manko på 0,9-4,0 millioner tons CO2 i forhold til det danske 2025-mål er klimaudfordringerne markante. Og klimaudfordringerne er ifølge Klimarådet gigantiske, hvis man ser på Danmarks EU-klimaforpligtigelser i 2030. Selv hvis Danmark indfrier 70 procents-målet i 2030, så er der en manglende målopfyldelse af EU’s klimakrav uden for kvotesektoren og LULUCF på 6,1-6,9 millioner tons for årene 2021-2030. Denne manko forøges af ekstra krav, hvis Danmark ikke leverer år for år frem til 2030.
Derfor er der behov for, at regeringen sætter fokus på virkemidler, der kan levere store reduktioner med høj sikkerhed for reelle klimaeffekter, og det kan et højere CO2-fortrængningskrav med ILUC-værdier – blot der stilles de rigtige krav.
Danmark er bagefter vores nabolande
Klimakravene til transportsektoren er betydeligt højere i Tyskland end i Danmark.
Konsekvensen af de tyske klimakrav er højere dieselpriser i Tyskland, og at mange tyske og andre udenlandske vognmænd i vid udstrækning tanker diesel i Danmark til skade for det danske klimaregnskab. I 2025 forventes grænsehandel med diesel ifølge Energistyrelsen at medføre en udledning på hele 0,8 millioner tons CO2 i Danmark. Hvis Danmark skal sikre hurtige klimareduktioner, så er det vigtigt at sætte ind over for denne ”negative” klimalækage.
Se mod Tyskland
Og det er slet ikke så svært, som flere har fået det til at lyde. Det finder man ud af ved at se mod Tyskland, hvor der er indført et markant højere CO2-fortræningskrav end i Danmark. I Tyskland er der allerede taget højde for ILUC med mekanismer, som sikrer, at affaldsbaserede biobrændstoffer er mere attraktive end madolie, og at der er en fast grænse for, hvor meget madolie der anvendes som biobrændstof. Ovenikøbet er de tyske lovgivere på vej med en opstramning, som udfaser de fødevarebaserede biobrændstoffer helt frem mod 2030.
Enkel og effektiv løsning
Løsningen er meget enkel: En forhøjelse af CO2-fortrængningskravet kombineret med nogle simple mekanismer, der begrænser de fødevarebaserede første-generations biobrændstoffer, mens affaldsbaserede brændstoffer, PtX-brændstoffer og elektrificering favoriseres.
En forhøjelse af CO2-fortrængningskravet med 2 procentpoint i 2025 vil med basis i Aftale om grøn omstilling af vejtransporten 2020 give en ekstra drivhusgasreduktion alene i transportsektoren på 0,7 millioner tons CO2. Blandt andet fordi det fremmer elektrificering, og det bliver mindre attraktivt at tanke diesel i Danmark, så den negative lækage fra Tyskland mindskes.
Eftersom der er tale om et teknologineutralt lovkrav, som brændstofleverandørerne skal leve op til, er CO2-fortrængningskrav med tilhørende bæredygtighedskriterier ét af de virkemidler, der giver den største sikkerhed for, at klimaeffekten indfris.
En forhøjelse af CO2-fortrængningskravet med indførelse af ILUC-krav er derfor et oplagt emne for de politiske forhandlinger, når Lars Aagaard som bebudet genåbner den grønne transportaftale i løbet af i år.
Debatindlægget blev bragt i Klimamonitor den 29. marts 2023.
