Der er potentiale for at biogas kan bidrage markant til at udfase forbruget af naturgas allerede fra 2027 og samtidig give et væsentligt bidrag med en bæredygtig forsyning af gødning til fødevareproduktionen. Men det kræver en politisk indsats både lokalt og centralt, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i GridTech.
Den aktuelle energikrise udløst af især Ruslands neddrosling af naturgasleverancerne skubber en lavine af kriser foran sig.
Det er blevet meget klart, at EU´s marginale elforbrug dækkes af gasfyrede kraftværker, hvilket har ført til elprisernes himmelflugt. Det er blevet klart, at også forsyningssikkerheden er i fare, så myndighederne har meldt ud, at ikke blot kan det blive nødvendigt at begrænse naturgasleverancerne til industrikunderne, men også at elkunderne kan blive afbrudt i perioder i den kommende vinter.
Hvad de færreste er opmærksomme på er, at det også sparker til fødevaremanglen. Udbytterne fra markerne bliver markant reduceret det kommende år, fordi der bliver mangel på gødning.
Kvælstofgødning produceres primært af naturgas og prisstigningerne har fået gødningsfabrikkerne til at nedlukke produktionen, fordi meget få landbrug på verdensplan kan betale for denne kvælstofgødning. Sammen med de manglende leverancer af både korn og gødning fra Rusland og Ukraine forstærker dette fødevaremanglen og øger priserne på fødevarer med sult til følge.
Biogas burde være politikernes schweitzerkniv
En schweitzerkniv er dyrere end andre lommeknive, men løser også mange flere opgaver. Biogas bidrager ikke blot til forsyningssikkerheden på gas, men også i elproduktionen, hvor biogassen kan trækkes op af gaslagrene til elproduktion, når der mangler el fra sol, vind og vandkraft, samt når det er meget koldt, og der mangler spidslast i fjernvarmesystemerne.
Biogasanlæggene opsamler og koncentrerer desuden meget store mængder CO2, der i fremtiden kan deponeres eller anvendes til at lagre overskudsel i form af e-metan eller e-metanol.
Samtidig sikrer biogasanlæggene, at næringsstoffer som kvælstof og fosfor ikke blot recirkuleres fra fødevareindustrien, husholdningsaffaldet og landbruget, men også gøres mere plantetilgængeligt og udbringes, når planternes behov er størst. Dermed spares der både på den begrænsede handelsgødning, og samtidig sikres en mindre udledning til vandmiljøet.
Så i disse tider bliver det endnu sværere at forstå, hvorfor politikerne ikke sikrer, at vi har flere af disse meget effektive schweitzerknive, selv om de er lidt dyrere end de enkle knive, der bare kan skære.
Stort potentiale for biogas
De klassiske argumenter mod at øge biogasproduktionen er, at det er dyrere end el fra sol og vind, hvor værdien af, at det er lagerbar energi samt øvrige effekter jo slet ikke tages med. Desuden er det et argument, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer. Det er dokumenteret af Syddansk Universitet i en rapport til Energistyrelsen, at det totale potentiale i Danmark eksklusive energiafgrøder er ca 90 petajoule. Med en produktion på 52 petajoule i 2028 kan biogas dække hele gasforbruget og levere endnu mere biogas til transport mv. i årene efter.
Næste argument er, at en halvering af husdyrproduktionen vil halvere biogaspotentialet. Det argument er også tilbagevist af opgørelserne, idet uudnyttet halm og eller græs fra landbrugsarealerne fint kan erstatte husdyrgødningen.
Samtidig er der stor interesse for at etablere yderligere biogasproduktion. Biogas Danmark har lavet en markedsundersøgelse, som viser, at der i øjeblikket er 30 nye biogasanlæg og 40 udvidelser af eksisterende anlæg under udvikling. Det vil give meget mere biogas end politikerne har lavet betingelser for. Så er er rigeligt potentiale og vilje i branchen til for alvor at udbygge produktionen.
Hvad begrænser væksten i biogasproduktionen?
Men hvad er så begrænsningerne? Her er der både begrænsninger fra myndighederne og fra NIMBY-effekten, som også rammer landvind og solcelleparker – en modstand som synes ude af proportioner i forhold til de gevinster, der opnås.
Mange af de eksisterende anlæg kan på kort sigt øge leverancerne, hvis de af kommunerne får lov til at øge mængderne af biomasse i form af halm og husdyrgødning, der må køres ind på anlæggene. Her synes der ingen velvilje til at fremme myndighedsbehandlingen af dette i forhold til andre tilladelser, selv om det er essentielt for forsyningssikkerheden.
For nye biogasanlæg er især frygten for lugtproblemer kørt op i et helt uhørt niveau. Lugt kan måles, og kommunen kan stille krav. Alle erfaringer og undersøgelser viser, at dette problem er i højsædet, når et biogasanlæg skal placeres – men når anlæggene er kørt ind og er i stabil drift, forstummer kritikken typisk. Dette underbygges af en undersøgelse foretaget af Voxmeter i 2014, som viser, at et flertal af naboerne mener, at biogasanlæggene løser flere lugtproblemer, end de skaber. Kun 16 procent af naboerne mente det modsatte. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at det beskedne antal, der oplever lugtgener, oplever disse gener relativt sjældent.
Siden dengang er der sket meget med udviklingen af teknologier og metoder til at undgå lugtgener, så billedet bør være endnu bedre i dag. Der står nu 100 landbrugsbaserede biogasanlæg rundt omkring i Danmark, og det er sjældent, vi hører om problemer med lugt. Der kan dog opstå driftsforstyrrelser, som medfører lugtgener, og derfor er det fornuftigt at placere biogasanlæg på fornuftig afstand af boligområder.
I undersøgelsen fra Voxmeter var det i øvrigt 90 procent af naboerne, der aldrig oplevede gener fra trafik med lastbiler, som er det andet store kritikpunkt. Dette skyldes formentlig, at når gyllen køres i tankbiler til biogasanlæggene, så reduceres antallet af traktorer med gyllevogne på vejene i området, ligesom gylletransporterne fordeles ud over året. Kun få naboer inden for 100-300 meter fra biogasanlæggene oplevede en gang imellem gener fra trafik.
Politisk handling er påkrævet – både lokalt og nationalt
Alle roser, at vi nu har så meget biogas – besluttet af tidligere politikere – at det for alvor medvirker til at afbøde alvorlige konsekvenser af krisen.
Den aktuelle situation med forsyningskrise på gas, el og gødning kræver politisk handling nu både lokalt og centralt, så vi ikke fastholder en problematisk situation.
I de politiske forlig før sommerferien lyttede regeringen og flertallet af energiordførere desværre ikke til Biogas Danmarks anbefalinger. Vi anbefalede, at de kommende udbud af biogasproduktion bliver gennemført med en såkaldt CfD-model i stil med den, der er anvendt ved udbuddet for Thor Havmøllepark. Modellen ville medføre, at biogasproducenterne skulle indbetale penge til staten, når gaspriserne kom op på et højt niveau, og modellen ville i praksis medføre højere biogasproduktion for de samme støttekroner, specielt med de høje gaspriser, som markedsprognoserne nu viser for de næste fem år. Denne model blev droppet til fordel for en model, der samlet set vil give mindre biogas for støttekronerne. Dette er absurd i den aktuelle situation og bør ændres i forbindelse med evalueringen af det første udbud til næste år.
Samtidig er det på tide, at kommunerne kommer ud af starthullerne og får taget hul på bunkerne af ansøgninger om tilladelse til at køre mere biomasse ind på biogasanlæggene, så vi kan få en højere produktion. Dette kunne medvirke til at øge biogasproduktionen frem mod en vinter, hvor vi allerede nu ved, at hele Europa kommer til at mangle både gas og el.
Branchen har lige nu stor udbygningskapacitet, vi kan sætte mere fart i produktionen her og nu, og der er masser af biogasprojekter klar til at blive realiseret. Hvad er det vi venter på?
Fakta boks:
De mange statements i denne artikel er dokumenteret i den nye Biogas Outlook 2022 fra Biogas Danmark. Biogas Danmark er åben for at sende beregninger og drøfte forudsætninger og konklusioner nærmere.
Artiklen blev bragt i GridTech den 12. september 2022.
