For mange energitunge industrier er omstilling til grøn el ikke den rigtige løsning, skriver Biogas Danmarks formand Henrik Høegh i Politiken.
Den energitunge industri i Danmark står over for store udfordringer: Den skal både erstatte kul med grøn energi og bevare konkurrenceevnen i forhold til udlandet. Ellers risikerer vi, at både industriarbejdspladserne og CO2-udledningen rykker uden for Danmarks grænser.
Det er den underliggende problemstilling, der glemmes i notitsen ”Advarsel mod ny gasledning”, som Politiken bragte den 21. juni. I notitsen advarer eksperter mod at anlægge en ny gasledning til sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster. De ønsker i stedet, at sukkerfabrikkerne erstatter kul med grøn strøm. Problemet er, at det ikke er en realistisk mulighed, hverken for sukkerfabrikkerne eller for flere andre kulforbrugende industrier.
En kendt, billig og simpel løsning
Udfordringen for sukkerfabrikkerne er, at der i dag ikke ligger kommercielt tilgængelige tekniske løsninger, som gør det rentabelt at omstille sukkerproduktion til el inden for den nødvendige tidsramme. Sukkerfabrikkernes EU-godkendelse til at anvende kul udløber nemlig i 2022.
Allerede nu har de fleste sukkerfabrikker i Europa skiftet kullene ud med naturgas. Det sker fordi omstillingen til gas er en kendt, billig og simpel løsning.
Sukkerfabrikkernes ejere står derfor med valget mellem at importere flydende fossil gas eller at tilslutte sig projektet ”Grøn Gas Lolland-Falster” med en gasledning, der kobler sukkerfabrikkerne til det danske gasnet – eller helt alternativt at flytte produktionen til gasfyrede anlæg i udlandet.
To biogasanlæg kan dække energiforbruget
Tilkoblingen til gasnettet vil give langt den største gevinst for klimaet. Gasledningen giver mulighed for, at der kan etableres to biogasanlæg, som kan producere biogas nok til at dække årsforbruget på fabrikkerne.
Biogasanlæggene er nødt til at producere i alle årets måneder, mens sukkerfabrikkerne bruger al energien på under fire måneder. Derfor vil biogasanlæggene pumpe biogas i gasnettets store lagre i otte måneder om året, og så kan sukkerfabrikkerne hente gassen, når de har behov. Derfor er koblingen til gasnettes lagre nødvendig. Udover at fastholde de eksisterende jobs i produktion og landbrug vil samspillet mellem biogasanlæg, gasnet og sukkerfabrikker sikre 160 nye permanente jobs på Lolland-Falster.
Det er vigtigt at understrege, at sukkerfabrikkerne ikke står alene med disse udfordringer. Regeringens klimapartnerskab for energitung industri har meldt ud, at mange andre fabrikker og arbejdspladser bliver afhængige af adgangen til biogas, der typisk er den eneste realistiske grønne energikilde til produktion af eksempelvis cement, teglsten og rockwool. Industrierne er hårdt presset af international konkurrence, så risikoen er, at både produktionen og CO2-udledningen flyttes til udlandet.
Debatindlægget blev bragt i Politiken den 2. juli 2020.
