Sådan undgår vi, at Danmark bliver en diesel-ø

Hvis vi bliver ved med at vente med at igangsætte den grønne omstilling af transportsektoren, ender Danmark som en diesel-ø i et grønt Nordeuropa.

Hvert år udleder last- og varebiltransporten i Danmark over tre millioner tons CO2 fra fossil diesel. År for år betyder det, at vi akkumulerer stadig mere CO2 i atmosfæren. Det skrev Henrik Høegh i en kronik i Berlingske Tidende den 20. februar.

På bare fem år skaber vi en pukkel på 15 millioner tons CO2, som vi ikke kan hente ud af atmosfæren igen uden store omkostninger. Jo længere tid der går, jo større bliver den pukkel af CO2, vi bygger op. Derfor er der kæmpe gevinster ved at komme hurtigt i gang med at reducere CO2-udledningen.

Udviklingen går stærkt i andre lande, og i de seneste måneder har både en række transportvirksomheder og Dansk Industri peget på, at Danmark risikerer at stå tilbage som en nordeuropæisk diesel-ø om nogle år.

Ingen kan forudsige, hvilke teknologier der vil udvikle sig til billigst at reducere Co2 udledningen fra den tunge transport på sigt. Derfor vil det klogeste være at lave teknologineutrale rammevilkår, som generelt fremmer de teknologier, der leverer de billigste CO2-reduktioner, fastslår Henrik Høegh i kronikken.

Kontaktpersoner

Formand

Henrik Høegh

3012 3972

henrikhoegh52@gmail.com

Biogas Danmark
Axeltorv 3
DK-1609 København V

Direktør

Frank Rosager

+45 4055 1014

fr@biogas.dk