Vi bør genbesøge mulighederne for at opnå større klimaeffekter ved at fokusere på synergierne i en øget produktion af biogas, skriver faglig direktør Bruno Sander Nielsen, Biogas Danmark, i dette debatindlæg i Information.
Professor Peter Møllgaard fra Klimarådet påpeger i Information den 29. september, at man kun kan bruge landbrugets ressourcer én gang. Han eksemplificerer således, at man – i klimamæssig forstand – kun kan bruge den samme balle halm én gang – til enten biogas eller pyrolyse. Det har han ret i. Men nogle gange kan man få 2+2 til at give mere end fire. Derfor er det meget vigtigt, at vi bruger både halm og andre ressourcer intelligent, så klima- og miljøeffekter i landbruget og det øvrige samfund optimeres.
Tager vi halm som eksempel, så kan den faktisk bruges flere gange. Først som strøelse i staldene til gavn for dyrevelfærden. Derefter kan gylle, og dybstrøelse (halm+kokasser) afgasses i et biogasanlæg. Så vil en del af halmen blive omsat til biogas, der kan fortrænge fossil energi. Samtidig vil dybstrøelse bidrage til at muliggøre, at den tynde gylle kan afgasses i biogasanlæggene. Dermed undgår vi metanudledning fra lagring af gyllen, og vi får yderligere en fossilfri energi fra denne.
Bakterierne i biogasanlægget omdanner de letomsættelige dele af halmen til biogas, der består af metan og CO2. De tungtomsættelige fibre fordøjes ikke, men kan leveres tilbage til markerne med den nu forbedrede gødning, som har en mindre risiko for kvælstofudvaskning.
Hermed opnås samme kulstoflagring i jorden som direkte nedmuldning af halmen – men vi har fået en energigevinst og vi har fået afmetaniseret gyllen. Fibrene kan også – efter separation – leveres til fx et pyrolyseanlæg og lagres som biokul. På den måde er vi oppe på at udnytte halmressourcen ikke én, men to, tre, fire eller flere gange til gavn for klimaet, vandmiljøet, dyrevelfærden.
Ifølge Biogas Danmarks beregninger kan de danske biogasanlæg i 2030 spare klimaet for mere end 3,5 millioner tons CO2-ækvivalenter og vandmiljøet for 1.700 tons kvælstof. Dertil kommer klimaeffekter fra en eventuel pyrolyse af de tungtomsættelige kulstoffibre fra halmen, som vi endnu ikke har kunnet beregne.
Meget tyder derfor på, at klimaet kunne have gavn af, at Klimarådet og regeringen kigger efter mulighederne for at opnå større klimaeffekter i landbruget ved at fokusere på synergierne i en øget produktion af biogas.
Debatindlægget blev bragt i Information den 7. oktober 2021.
