Virksomheder skal betale CO2-afgift, når de får klimaneutral biogas leveret via gasnettet. Det vil blive en alvorlig barriere for grøn omstilling af industri og tung transport, når CO2-afgifterne stiger. Politikerne bør adressere denne problemstilling i den grønne skattereform, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i Altinget.
Formålet med den grønne skattereform – og det arbejde, der aktuelt foregår i ekspertudvalget – er helt generelt at omdanne afgiftssystemet, så det fokuserer på effektivt at reducere udledningen af klimagasser mest muligt. Det skal ske ved dels at øge CO2 afgifterne og dels udbrede disse til områder, der i dag er fritaget for CO2-afgifter. Høje CO2-afgifter forventes afdæmpet via reducerede energiafgifter, modregning af kvoteomkostninger for de kvoteomfattede virksomheder og eventuelt overgangsordninger med bundfradrag.
Formålet med skattereformen understreger det kolossale paradoks i, at virksomheder skal betale CO2-afgift for biogas, når den leveres via gasnettet, mens den er afgiftsfritaget, hvis den leveres gennem en separat gasledning ved siden af det eksisterende gasnet.
Problemet har et ganske betydeligt omfang, da regeringen i sin nye gasstrategi har slået fast, at biogas rummer et stort potentiale for at levere grøn omstilling af energiforbruget i de dele af industrien og den tunge transport, der er svære at elektrificere.
Skatteministeren har flere gange svaret politikerne, at det er svært, da der kan opstå et kontrolproblem i forhold til, om det er biogas, der leveres. Det er imidlertid ikke længere tilfældet med EU´s VE-direktiv, der blev implementeret i 2021. Nu er der et entydigt system med oprindelsesgarantier suppleret med en bæredygtighedscertificering af den leverede biogas. Et system der fungerer i vore nabolande.
Stopklods for den grønne omstilling
I denne forbindelse får både industrien og den tunge transport et stort behov for, at politikerne får ændret de forældede mekanismer omkring CO2-afgift på grønne gasser leveret via gasnettet, da den nuværende regulering modarbejder den grønne omstilling.
Hvis industrien skal betale CO2-afgift for biogas, så mister virksomhederne incitamentet til at skifte fra fossil naturgas til klimaneutral biogas. I den kvoteomfattede del af industrien er der desuden udsigt til, at virksomhederne kan få skattefradrag for betaling af CO2-kvoter. Her bliver det meget svært at forestille sig, at energiintensive industrier vil vælge at købe biogas frem for naturgas, hvis afgifterne er de samme. Alternativt kan man forestille sig en uhensigtsmæssig udvikling med parallelle gasledninger langs med det eksisterende gasnet eller overgang til levering af flydende biogas.
I transportsektoren gælder desuden det specielle forhold, at mens der er CO2-afgift på ustøttet biogas leveret gennem gasnettet, så er eksempelvis fødevarebaseret biobrændstof som rapsolie fritaget for CO2-afgift. Det giver en urimelig konkurrencefordel til rapsolien, der både optager landbrugsareal og leverer en dårligere klimaeffekt sammenlignet med biogas baseret på husdyrgødning samt affald og restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri.
Regeringen forventer, at biogas kommer til at dække 70 procent af det danske gasforbrug i 2030, hvilket vil give en klimagasreduktion svarende til cirka tre millioner tons CO2. Hvis rammerne er til det, kan den danske biogassektor gøre gasforbruget 100 procent grønt allerede i 2030, men det bliver en nærmest umulig opgave, hvis afgiftssystemet står i vejen.
De har løst afgiftsproblemet i Sverige
Virksomheder kan i dag købe biogas leveret via gasnettet med oprindelsesgarantier som dokumentation for, at det er biogas, der bliver købt. Systemet med oprindelsesgarantier fungerer ved, at Energinet måler, hvor meget biogas hvert enkelt biogasanlæg pumper ind i gasnettet. For hver megajoule biogas udsteder Energinet en oprindelsesgaranti. Når så en virksomhed køber biogas, slettes et tilsvarende antal oprindelsesgarantier som bevis for, at biogassen igen har forladt gasnettet.
I Danmark anvendes systemet allerede i dag til at dokumentere CO2-fortrængningen i transportsektoren samt til den kvoteomfattede industri, hvor virksomheder køber biogas gennem gasnettet og derved undgår at skulle købe CO2-kvoter.
Disse systemer reguleres under Energistyrelsen. Men der er intet til hinder for, at Skat anvender det samme system som dokumentation ved refusion af CO2-afgift. I flere af vores nabolande har skattemyndighederne allerede implementeret dette system, der for eksempel er velafprøvet hos vores svenske naboer. I Sverige kan virksomheder nemlig opnå afgiftsrefusion for CO2-afgift med en oprindelsesgaranti for biogas i kombination med et bæredygtighedscertifikat som dokumentation for, at biogassen ikke er produceret med energiafgrøder.
CO2-afgift skal fremme grøn omstilling
Både klimaet, industrien og transportsektoren har et stort behov for, at ekspertudvalget peger på en løsning på problemet, når anbefalingerne offentliggøres den 8. februar. Samtidig er det helt afgørende at få politikerne til at holde fokus på det, der er kernen i afgiftsreformen, nemlig at skabe incitamenter til grøn omstilling, og ikke blot at indføre en forøget beskatning. Valget af grøn energi skal kunne betale sig.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 10. januar 2022.
