Elektrificering er også en usikker havn

Elektrificering medfører nu og de kommende år et øget forbrug af fossil naturgas eller kul, fordi gas- og kulkraftværker dækker det marginale elforbrug, der ikke kan dækkes af el fra sol og vindkraft. Løsningen er mere biogas, der kan sikre en grøn backup, når sol og vind ikke dækker det forøgede elforbrug, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i Energy Supply.

De seneste måneder har der været et særdeles tydeligt mønster i energiprisernes udvikling. Hvis gasprisen stiger om mandagen, så stiger elprisen om tirsdagen, og det er særlig udtalt morgen og aften hvor dækningen fra solceller og vindkraft af naturlige årsager er lav. Årsagen er enkel: Når der ikke er nok strøm fra vind og sol, så starter gasfyrede kraftværker, og dermed overføres gaspriserne på elpriserne.

Ambitionen om en kraftig elektrificering af samfundet sætter yderligere fart på denne mekanisme. Hvis store virksomheder skifter fra kul og nu gas til el, og når fjernvarmeværker skifter fra kul og gas til store eldrevne varmepumper og dypkogere, så øges forbruget af fossil naturgas til elproduktion.

Aktuelt mangler der vand til vandkraftproduktion og køling af kul- og atomkraftværker over hele Europa, og denne situation understreger, hvor følsomt energisystemet er over for klima, vind og vejr.

Vi må regne med, at der hyppigere og hyppigere vil forekomme år med somre som nu med høj varme – og stort behov for køling – kombineret med mangel på vand og vind samt geopolitiske forsyningsproblemer, hvilket vil sætte det europæiske energisystem voldsomt under pres.

Det samme vil ske på kolde og vindstille dage om vinteren, hvor der er stort behov for varme og minimal leverance af el fra vind og sol. Det kalder på løsninger, der både teknisk og økonomisk har stor fleksibilitet eller billig ellagring. Ellagring (batterier eller Power-to-X) i de påkrævede mængder er fortsat alt for dyrt, og fleksibelt forbrug flytter kun marginalt. Kul- og akraft er ikke ideelt til at starte og slukke fra dag til dag, og ikke mindst at være slukket hovedparten af årets timer. Det klarer billige gasturbiner rigtig godt – og så betyder gasprisen ikke så meget, da det jo er få timer, det drejer sig om.

Behov for voldsom opskalering af grøn energiproduktion
Derfor skal der sættes ind både med energibesparelser og udvikling af al den grønne energiproduktion, vi overhovedet kan stable på benene, og der er ingen tvivl om, at det bliver en årelang kamp. I den forbindelse kan biogas relativt hurtigt komme til at spille en nøglerolle som en lagerbar løsning, der kan levere biometan til gaskraftværker, som både fleksibelt og på billigste måde kan regulere elproduktionen i takt med op- og nedturene i produktionen af el fra vind og sol. Dette fremgår blandt andet af den energiplan, som Aalborg Universitet tidligere har lavet for Ingeniørforeningen i Danmark.

Desuden kan den indfangede CO2 fra biogassen anvendes til at lagre el i de perioder, hvor vind og sol leverer mere el, end der er behov for. Det største udbytte af det sparsomme kulstof fås ved at producere elektrometan, som er det brændstof, der binder flest brintatomer per kulstofatom og dermed lagrer mest el med de tilgængelige biogene kulstofressourcer. Elektrometan er identisk med biometan og kan gå direkte i det europæiske gasnet med lagre og anvendes i stedet for naturgas, når energimarkedet har behov for det.

Biogassen kan dermed levere et stort bidrag til, at vi får en mere robust og grøn elforsyning, så både virksomheder og forbrugere kan være sikre på, at der er strøm i kontakten og varme i radiatoren. Vel at mærke uden sikkerhedspolitiske implikationer.

På EU-plan har man allerede indset dette og har derfor besluttet en plan, der skal sikre en betydelig opskalering af biogasproduktionen i Europa, så afhængigheden af den fossile gas mindskes.

Biogaspotentiale til meget mere
Men der kan gøres meget mere.

I Danmark forventer Energistyrelsen, at biogasproduktionen kommer op på 51 petajoule i 2030 med de gældende vilkår.

Ifølge Syddansk Universitet er der imidlertid et bæredygtigt biogaspotentiale i Danmark på cirka 90 petajoule på basis af halm, husdyrgødning, afgrøderester fra landbruget, madaffald og restprodukter fra industrien. Så der er rigelige ressourcer til, at Danmark markant kan opskalere produktionen af biogas og CO2 til Power-to-X til gavn for både forsyningssikkerhed og klima.

Derfor er der al mulighed grund til, at politikerne sørger for rammevilkår, som gør at biogasproduktionen får mulighed for at vokse yderligere på markedsvilkår og uden støtte, blandt andet ved at sikre CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet samt stigende CO2-fortrængningskrav i transporten og andre brancher.

Ifølge Syddansk Universitet er der bæredygtige bioressourcer til at producere mere end 90 petajoule biogas i Danmark. Energistyrelsen forventer en produktion på 51 petajoule i 2030, mens Biogas Danmark foreslår at øge produktionen til 55 petajoule i 2030 og 60 petajoule i 2035. Hvis al CO2 fra biogassen anvendes til produktion af elektrometan, kan man lægge et potentiale på cirka 30 procent oveni.
Figuren viser elpriser sammenholdt med elforbrug og energiproduktion i de første dage af sidste uge. Gasprisen steg mandag, og stigningen i elprisen ses døgnet efter. Det ses desuden, hvor høje elpriserne er, når der ikke er sol og vind morgen og aften, hvilket skyldes, at det marginale elforbrug dækkes af fossil naturgas og kul. Situationen kan følges online på https://www.emd.dk/el/.

Klummen blev bragt i Energy Supply den 29. august 2022

Forfatter

Direktør

Frank Rosager

+45 4055 1014

fr@biogas.dk

Få nyheder i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, debatindlæg, arrangementer og viden direkte i indbakken.