Både regeringen og Konservative ønsker CO2-reduktioner i den tunge transport. Men det kræver fokus på en række afgifter, der blokerer for, at biogasdrevne lastbiler og varebiler kan levere CO2-reduktioner på en million tons i 2030, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i Altinget.
Regeringens udspil på transportområdet samt weekendens konservative udmelding om behovet for at sætte fokus på CO2-reduktioner i den tunge transport, har forstærket debatten om, hvordan grøn omstilling af vores lastbiler og varebiler kan bidrage til at reducere udledningerne i transportsektoren.
Det er en debat, der giver rigtig god mening. En lastbil udleder hvert år i gennemsnit 20 gange mere CO2 end en personbil. Der skal med andre ord ikke udskiftes ret mange lastbiler, før det virkelig batter noget for klimaet. Samtidig udskiftes lastbiler mere end dobbelt så hyppigt som personbiler, så der kan opnås en effekt langt hurtigere.
Hvis 10.000 lastvogne skifter fra diesel til biogas, reduceres CO2-udledningen med en halv million tons CO2. Hvis 75.000 af de største varebiler tilsvarende skifter fra diesel til biogas, så fjernes ligeledes udledninger på en halv million tons CO2. Biogas kan altså bidrage med CO2-reduktioner en million tons i transportsektoren i 2030.
Og den store fordel er, at det kan gøres her og nu, på markedsvilkår og uden de store omkostninger for staten.
Ukloge afgifter favoriserer diesel frem for biogas
Mens både Norge, Sverige og Tyskland har et kraftigt stigende antal biogasdrevne varebiler og lastbiler, så står udviklingen stille i Danmark. Det skyldes, at afgifterne favoriserer diesel frem for biogas på tre områder.
For det første betaler den danske transportsektor CO2-afgift på biogas. Dette er et kæmpe paradoks, da biogas er CO2-neutral. Det eneste rimelige må derfor være, at biogassen bliver fritaget for CO2-afgift, så den ligestilles med andre grønne brændstoffer.
For det andet koster den biogasdrevne lastvogn 20 procent mere end en tilsvarende dieselbil i brændstofafgifter. Samlet set betyder det, at en 40 tons biogaslastvogn, der kører 100.000 km om året, betaler 111.000 kroner i brændstof- og CO2-afgifter. Den tilsvarende diesellastvogn slipper med 88.000 kroner. Et klimavenligt skifte fra diesel til biogas koster altså vognmanden 23.000 kroner eller en merudgift på 26 procent.
For det tredje, så betaler biogasdrevne varebiler grøn ejerafgift og udligningsafgift, som om de var dieselbiler. Men det er de jo ikke, og forskellene mellem de to typer køretøjer betyder, at vognmanden i praksis betaler 45 procent mere i grøn ejerafgift og udligningsafgift for det biogasdrevne køretøj.
Dermed straffer man i realiteten de vognmænd, der vælger biogas frem for diesel.
Ligestil afgifterne
Løsningen er en simpel afgiftsjustering, der sikrer, at en vognmand ikke skal betale højere afgifter for at bruge den CO2-neutrale biogas. Samtidig er det en justering, der giver en særdeles billig CO2-reduktion med en direkte provenueffekt på under 200 kroner pr. ton CO2.
I en situation, hvor Folketinget er under dobbelt pres fra både klima og økonomi, må denne afgiftsjustering være en oplagt løsning.
Baner vej for højere CO2-fortrængningskrav
En ligestilling af afgifterne vil samtidig bane vej for en forhøjelse af det CO2-fortrængningskrav på seks procent, som regeringen spillede meget forsigtigt ud med i sidste uge. Ved en ligestilling med diesel, kan biogassen nemlig gøre det overkommeligt for transportvirksomhederne at levere markante CO2-reduktioner med biogas i tanken. CO2-fortrængningskravet vil føre til et teknologineutralt skifte, idet ikke blot biogas, men også andre grønne løsninger – herunder ellastbiler – kan konkurrere på de samme vilkår.
En hurtig afklaring vil sikre, at en markant grøn omstilling af den tunge transport vil komme i gang meget hurtigt og skåne klimaet for mere end en million tons CO2 i 2030.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 1. oktober 2020.
Opdateret 02-10-2020.
