Debat om tung transport: To sejlivede myter om biogas svækker den grønne omstilling

To myter har gjort, at regeringen ikke indregner biogas i klimaplanen for tung transport. Myterne er forkerte, for der er masser af biogas, og der er et kraftigt prisfald på gassen, skriver direktør Frank Rosager i Altinget.

To sejlivede myter om biogas betyder, at den tunge transport bliver afskåret fra for alvor at komme i gang med den grønne omstilling – selv om omstillingen kunne begynde allerede i morgen.

I sine beregninger af omkostningerne til et ambitiøst CO2-fortrængningskrav undlod regeringen helt at indregne biogas, selv om biogas produceret uden støtte kan bidrage til en markant grøn omstilling af den tunge transport til særdeles konkurrencedygtige priser. I stedet brugte man den dyreste anden generations HVO som beregningsgrundlag.

Dermed er Danmark i fuld gang med at afskære sig fra en oplagt mulighed for at reducere CO2-udledningerne fra den tunge transport med helt op til 25 procent i 2030 – uden de påpegede væsentlige ekstraomkostninger for hverken marked eller stat.

Baggrunden er, at der både i regeringen og embedsværket hersker to sejlivede myter om biogas, nemlig at der ikke er biogas nok, og at biogassen er alt for dyr. Det vil være til stor gavn for både det globale klima og for opfyldelsen af 70 procents-målet, hvis det lykkes at dræbe begge myter.

Mytedræber 1 – Der er et rigeligt biogaspotentiale, også til tung transport
I de aktuelle forhandlinger har vi set, at regeringen og embedsværket opererer med den forkerte antagelse, at der ikke er nok biogas, og at den biogas, der er til rådighed, skal udnyttes de steder i industrien, hvor el ikke er en mulighed.

Dette er en særdeles sejlivet myte, som til stadighed bliver fremført på trods af, at Syddansk Universitet har lavet en omfattende undersøgelse, som viser, at der er betydelige bæredygtige ressourcer til rådighed for biogasproduktion i Danmark. Undersøgelsen viser, at der er et samlet potentiale på 94 petajoule biogas fra husdyrgødning, husholdningsaffald samt restprodukter fra industri og landbrug – alt sammen bæredygtige ressourcer, som ikke belaster klimaet.

Biogaspotentialet på 94 petajoule skal sammenholdes med, at regeringens egne klimapartnerskaber har meldt ud med et behov på cirka 50 petajoule biogas i 2030. Dette omfatter både industri, noget individuel opvarmning, el til afbalancering af vindmøllestrøm mm.

Dermed er der et overskydende biogaspotentiale på mindst 40 petajoule, som kunne udnyttes til at sikre den grønne omstilling i den tunge transport. Derfor er det en stor udfordring for den grønne omstilling, at især Skatteministeriet og Finansministeriet holder fast i, at der ikke er biogas nok til transportsektoren.

Hvor har de det fra, når både en undersøgelse udført for Energistyrelsen og regeringens klimapartnerskaber viser det modsatte?

De 40 petajoule biogas vil i øvrigt være nok til at reducere CO2-udledningen i den tunge transport med cirka 50 procent.

Mytedræber 2 – Prisen på biogas er faldet voldsomt
Den næste myte er, at biogassen er for dyr. Så sent som ved et møde torsdag den 5. november blev Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg præsenteret for en alt for høj biogaspris. Ved mødet blev det på baggrund af en analyse fra EA Energianalyse oplyst, at biogas leveret til tung transport i 2030 har en forventet pris på 200 kr. pr gigajoule.

Et nyt EUDP-projekt – som bliver offentliggjort her i november – viser imidlertid, at nogle af de mest effektive biogasanlæg i dag kan levere biogas til en pris på cirka 140 kr. pr gigajoule, inklusive omkostning til etablering af biogastankstation. Det vil sige, at udvalget er blevet præsenteret for en biogaspris, der er 40 procent for høj – og fra et nyt biogasanlæg vil man kunne få biogassen til den lave pris allerede nu – altså 10 år før 2030.

Stort potentiale i biogas uden støtte
Den lave produktionspris på nye, effektive biogasanlæg betyder, at biogas uden støtte kan konkurrere med første generations biobrændstoffer, hvis Folketinget stiller krav om reelle CO2-reduktioner inklusive ILUC i de brændstoffer, der leveres til markedet. Det kan være som et CO2-fortrængningskrav eller som krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer.

Desuden er der behov for at regulere nogle afgifter, så en vognmand ikke skal betale mere i afgifter for at vælge biogas frem for fossil diesel, men denne regulering vil være provenuneutral for staten, så hvorfor ikke bare gøre det?

I Biogas Danmark har vi vurderet, at biogassektoren kan levere 20 petajoule biogas til den tunge transport frem mod 2030. Det vil give en CO2-reduktion på en million tons, svarende til 25 procent af udledningerne fra den tunge transport.

Biogaslastbiler med fuld lasteevne og rækkevidde er allerede en hyldevare på markedet. Biogasressourcerne er der, og prisen er i orden. Lad os nu få dræbt de myter, så vi kan komme i gang med en reel, grøn omstilling af den tunge transport.

Debatindlægget blev bragt i Altinget den 6. november 2020.

Debatindlæggets forfatter

Direktør

Frank Rosager

+45 4055 1014

fr@biogas.dk

Få nyheder i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, debatindlæg, arrangementer og viden direkte i indbakken.