Debat: Øget biogasproduktion giver bedre vandmiljø

En fortsættelse af de senere års biogasudbygning har ikke kun effekt på klimaet, men kan også mindske påvirkningen af vandmiljøet svarende til udtagning af 25.000 hektar, skriver faglig direktør Bruno Sander Nielsen, Biogas Danmark, i Altinget.

Vi er i disse år i en stor biogasudbygning, som ikke kun giver et markant bidrag til at nå de ambitiøse danske klimamål, men afgasningen af en stadig større andel af husdyrgødningen vil også levere et bidrag til den meget svære opgave at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet. Og det vel at mærke uden at det går ud over landbrugsproduktion, eksportindtægter og jobs i landområderne.

Når husdyrgødningen afgasses i biogasanlæggene, bliver næringsstofferne mere tilgængelige for afgrøderne. Det giver bedre plantevækst og høstudbytter og en mindre risiko for at tabe kvælstof til vandmiljøet. En fortsat biogasudbygning er derfor et oplagt virkemiddel til at nå målet om god økologisk kvalitet i vandmiljøet frem mod 2027.

Stigende mængder husdyrgødning i biogasanlæggene
I 2019 blev 21 procent af husdyrgødningen afgasset i biogasanlæg. Baseret på Aarhus Universitets rapport om Bæredygtig biogasproduktion fra 2020 reducerer dette kvælstofudledningen med 450 tons.

Ud fra Energistyrelsens prognose om, at biogasproduktionen vil stige til over 50 petajoule frem mod 2030, vurderer Biogas Danmark, at andelen af husdyrgødning, der afgasses i biogasanlæg, kan stige til 70 procent. Dermed kan biogasanlæggene reducere kvælstofudledningen med ca. 1.700 tons.

Er det meget eller lidt? Det er svært at sige, men det er nok i virkeligheden en hel del i lyset af, at der ikke findes nogen mirakelmidler. Det svarer nok i runde tal til at udtage 25.000 hektar lavbundsjord. Og afgasningen af husdyrgødning i biogasanlæggene vil tilmed fastholde aktivitet, beskæftigelse og eksportmuligheder.

Udledningen af kvælstof til vandmiljøet mindskes, når husdyrgødning afgasses i biogasanlæg.

Fremskynd den besluttede biogasudbygning
En forudsætning for at komme så langt er, at Folketinget fastholder de seneste års udbygning af biogasproduktionen. Med klimaaftalen for energi og industri blev der i juni 2020 afsat midler til en række udbud af ny biogasproduktion. Disse udbud er imidlertid trukket ud helt frem til 2030. Det betyder jo også, at de positive effekter for klima og vandmiljø kommer senere end nødvendigt.

Derfor anbefaler Biogas Danmark, at Folketinget ved behandlingen af L 171 fremrykker udbuddene og samler dem i tre runder, så de nye biogasanlæg kommer i drift i 2024, 2025 og 2026. Så kan de positive effekter på vandmiljøet nå at slå igennem inden deadline i vandplanerne i 2027 med en reduktion i udledningen på ca. 1.500 ton. Og klimaet vil få gavn af CO2-reduktionerne tidligere end planlagt, og dermed øges drivhusgasreduktionen med 1 mio. tons CO2-ækvivalenter frem mod 2030 for de samme penge.

Står stærkt i forhold til regeringens syv principper
Hvis de politiske rammer og markedsvilkårene er de rette, vil vi kunne nå en samlet biogasproduktion på cirka 60 petajoule i 2030, såfremt udbygningen fastholdes efter 2026. Det vil forøge den positive effekt på klima og vandmiljø og samtidig skabe og fastholde mere end 6.000 jobs.

Dermed står en fortsat biogasudbygning som et stærkt kort i forhold til regeringens syv principper for den kommende helhedsplan om at udvikle og ikke afvikle landbruget, at gøre landbrugsproduktionen mere bæredygtig og samtidig fastholde og skabe arbejdspladser i landområderne.

Debatindlægget blev bragt i Altinget den 7. april 2021.

Debatindlæggets forfatter

Faglig direktør

Bruno Sander Nielsen

+45 2724 5967

bsn@biogas.dk

Få nyheder i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder, debatindlæg, arrangementer og viden direkte i indbakken.