Ifølge Klimarådet har Danmark en kæmpe udfordring med at opfylde EU-klimaforpligtelserne uden for kvotesektoren. Det løses aktuelt ved år for år at annullere CO2-kvoter for vores manglende reduktion. En betaling, der reelt er dummebøder, som ikke bidrager med varige løsninger, der kan forhindre fremtidige dummebøder, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i Energy Supply.
Klimarådet og dets årlige statusrapport ventes altid med spænding, og i år har Klimarådets rapport næsten været lidt for spændende læsning, hvor især usikkerhederne er i fokus.
Grundet de seneste tal for udledninger fra de færre lavbundsjorde vurderer Klimarådet ganske vist, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 procent opfyldes.
Derimod er der en løftet pegefinger og en direkte advarsel i forhold til to andre klimamål i 2030. Ifølge Klimarådet er det endnu ikke anskueliggjort, at det danske 70-procentsmål i 2030 nås. Og hvad værre er, så sættes der en tyk streg under, at Danmark er voldsomt udfordret med sine EU-klimaforpligtigelser i ikke-kvotesektoren frem mod 2030.
I biogasbranchen konkluderer vi, at de indregnede klimagevinster fra biogasproduktionen i 2025 er helt urealistiske grundet ny regulering.
EU-klimaforpligtigelserne uden for kvotesektoren
Danmark har en række klimaforpligtigelser til EU. Det gælder blandt andet byrdefordelingsaftalen, der fastsætter EU-landenes klimaforpligtigelser uden for kvotesektoren. Populært sagt for sektorerne biler, boliger og bønder.
Modsat de danske klimamål – der er punktmål – så er klimamålet i byrdefordelingsaftalen et akkumulerende klimamål over alle årene frem mod 2030. Det betyder, at behovet for klimareduktioner år efter år bliver større, hvis der ikke sker en hurtig reduktion i udledningerne.
Danmark vil ifølge Klimarådet ikke kunne opfylde sine EU-klimaforpligtigelser i byrdefordelingsaftalen, selv hvis vi når det danske 70 procents mål i 2030. Klimarådet vurderer, at udledningerne skal reduceres med cirka 11,2 mio. ton CO2.
Danmark køber dyrt aflad
Danmark kan mindske reduktionsbehovet med op til 8 mio. ton CO2e ved at annullere en tilsvarende mængde kvoter fra EU’s kvotesystem og kan ydermere køb aflad i form af emissionstilladelser fra andre lande. Begge dele forårsager betydelige provenutab for landet, og mange savner, at disse alternative omkostninger inddrages i de analyser, der vurderer nye klimatiltag, som også løser 70-procentsmålet.
Ifølge Klimarådet har Danmark allerede besluttet at annullere de første 4 mio. kvoter, der med en kvotepris svarende til CO2-afgiftsforslaget svarer til 3 mia. kr. Det er desværre kun dyrt aflad, der ikke giver varig og reel klimaomstilling – og heller ikke bidrager til opfyldelsen af 70 procents målet. Vi kunne i tide have lavet tiltag for at geare disse 2-3 mia. kr. med private midler, der over tid kunne have sparet os for langt større fremtidige økonomiske byrder, for hvornår stopper dummebøderne?
Biogas er et Kinder-æg, der kan indfri flere mål på én gang
En udbygning af biogassen er en oplagt mulighed for at sikre flere mål i ét tiltag, hvilket glemmes i ministeriernes forskellige sektorer, der planlægger og prioriterer hver for sig.
En forøget ustøttet biogasproduktion kan ikke blot bringe Danmark nærmere 70-procentsmålet for såvel energisektor som landbruget, men også bidrage til at løfte forpligtigelserne i byrdefordelingen i EU. Hertil kommer værdien af, at vi med recirkulering får reduceret anvendelsen af den ressourceknappe fosfor og udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Var der nogen der sagde sektorkobling – også økonomisk?
Forringede markedsvilkår
En forøgelse af biogasproduktionen kræver dog, at vi i Danmark får skabt bedre rammer for at bygge og sætte nye biogasanlæg i drift uden tilskudsordninger.
Andelen af biogas i gasnettet udgør aktuelt ca. 40 procent, men biogasleverancerne til gasnettet har reelt været stagneret siden oktober 2022. Biogas Danmark vurderer til og med, at biogasleverancen til gasnettet fra de eksisterende anlæg risikerer at falde de kommende år som følge af en række forringede rammevilkår.
Det statslige gasdistributionsselskab Evida har pr. 1. januar 2025 foreslået at indføre indfødningstariffer for biogas til gasnettet, der risikerer at fjerne op mod 20 procent af bundlinjen hos biogasanlæggene. Indfødningstarifferne falder sammen med, at biogasanlæggene udfordres økonomisk af overkompensationsregulering med nedregulering af støtten til biogasproduktion de kommende tre år, samt at den nuværende CO2-afgift på biogas leveret via gasnettet risikerer at stige fra 2025.
Hertil kommer de nyligt udmeldte udbudskriterier for det kommende biogasudbud, der lige har været i høring. Disse kriterier indebærer, at biogasproducenterne ikke kan sælge oprindelsesgarantier for den biogas, der produceres med støtten fra udbuddet. Det forringer markant biogasproducenternes muligheder for at minimere den støtte, de har behov for fra puljerne. Biogas Danmark vurderer derfor, at de kommende udbud kommer til at give cirka 40 procent mindre biogasproduktion, end Energistyrelsen forventer, hvilket udfordrer målsætningen om et 100 procent grønt gasnet i 2030.
Biogasudbuddene er ændret fra en støtteordning til en at være en slags garantiordning for ustøttet biogas i de situationer, hvor markedsprisen for ustøttet biogas skulle falde til under støtteprisen.
VE-andele følger med eksporten ud af Danmark
Det betyder, at den fremtidige udbygning af biogas i Danmark vil blive baseret ustøttet biogas, der efterspørges i vores nabolande, der sikrer afgiftsfritagelse samt anden markedsbaseret efterspørgsel. Dette prioriteres ikke politisk i Danmark men i vores nabolande, der reelt er langt længere med at tænke sektorkobling, som rækker ud over forbrugs- og produktionskobling i el- og varmesektorerne.
Politisk er det ikke italesat, at konsekvensen er provenutab i Danmark. Det skyldes, at vores VE-andele efter det nye VEIII-direktiv flytter med til de lande, der køber biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier. Derned mister Danmark VE-andele, som vi selv kunne udnytte eller alternativt sælge til andre lande.
For eksempel har Holland indført en ordning om, at gashandelsselskaberne skal have en minimumandel grøn gas i deres salg til varmeforbrugerne. En ordning som DI og Biogas Danmark også har foreslået til NEKST-udvalget.
I stedet for dyrt aflad i form af kvoteannulleringer og emissionstilladelser fra andre lande, så bør midlerne i stedet anvendes på markedsvilkår, der kan sikre reel grøn omstilling. Hvilket alle de danske tænketanke som Cepos, Kraka, Concito og DØR har påpeget igen og igen.
Her er nabolandenes vilkår for ustøttet biogas med afgiftsfritagelse, CO2-fortrængningskrav i varme-, transport-, bygnings- og infrastruktursektorerne langt mere samfundsøkonomiske end tilskud.
Klummen blev bragt i Energy Supply den 11. marts 2024.
