Det er stadig muligt at nå 2025-målet med grøn omstilling i form af grøn transport og hurtigere udbygning af biogasproduktionen. Så undgår Danmark at ty til kvoteannulleringer i EU og kan i stedet investere i langsigtede løsninger, skriver Public Affairs chef Esben Tranholm Nielsen og direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i Altinget.
2025-klimaforhandlingerne er meget vigtige for at indfri de danske klimamålsætninger. Hvis vi ikke når 2025-klimamålet, går det hårdt ud over vores omdømme som grønt foregangsland og troværdigheden i forhold til, at vi reelt vil realisere 70 procentsmålet. Desuden bliver rejsen mod at indfri det danske 70-procentsmål i 2030 endnu mere vanskelig.
Ifølge Klimarådet er Danmarks største klimaudfordring imidlertid vores EU-klimaforpligtigelser i ikke-kvotesektoren (biler, bønder og boliger), hvor der er både årlige og akkumulerende reduktionskrav frem mod 2030.
Det er kortsigtet at købe aflad
Senest har det været fremme, at Danmark kan blive tvunget til at anvende fleksibilitetsmekanismer som kvoteannulleringer og køb af andre EU-landes emissionstilladelser for at indfri EU-klimaforpligtigelserne. Det vil blot vil være at købe aflad, der ikke giver langsigtet klimaomstilling.
Der vil samtidig blive færre penge til at realisere den grønne omstilling i Danmark, da disse dyre tiltag kun kan bruges til at opfylde EU-klimaforpligtelser, men ikke tæller direkte med i opfyldelsen af de nationale klimamål i 2025 og 2030.
Hvorfor ikke bruge vores penge på klimatiltag, der sikrer klimaomstilling i Danmark og samtidig sparer omkostningerne til kvoteannulleringer og køb af andre landes emissionstilladelser?
Når politikerne skal forhandle om indfrielsen af 2025-klimamålet i de kommende uger, er det derfor vigtigt, at de medregner sparede kvoteannulleringer og køb af emissionstilladelser, når tiltagene skal fastlægges.
Biogasbranchen ser flere muligheder for at sikre et effektivt og sikkert klimabidrag til 2025-klimamålet.
Fri konkurrence og vigtige klimareduktioner
Det har været genstand for stor kritik fra flere sider, at regeringen vil indfri 2025-klimamålet ved at hæve det såkaldte CO2-fortrængningskrav og dermed øge andelen af grønne drivmidler i transportsektoren. Kritikken har gået på, at forhøjelsen af CO2-fortrængningskravet vil medføre en øget anvendelse af fødevarebaserede biobrændstoffer som rapsolie. Men sådan vil det ikke gå, når der lægges låg på anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer, som regeringen har foreslået.
Altinget offentliggjorde 16. august et lækket notat, som viser, at CO2-fortrængningskravet er en dyr løsning, men udfordringen i notatet er, at man har regnet på det dyreste biobrændstof, HVO, mens den markant billigere biogas ikke er med i beregningerne. Samtidig er forslaget om at forhøje dieselgiften markant dyrere for vognmændene, så der venter vognmandsbranchen en ekstraregning på mindst 300 hundrede millioner kroner, hvis man går den vej. Og klimaeffekten består i, at hovedparten af udledningerne flytter over grænsen til Tyskland – så stor regning, men ingen grøn omstilling.
CO2-fortrængningskravet er et sikkert instrument, og det bliver billigt, når det udformes teknologineutralt, så der skabes fri og lige konkurrence mellem el, biogas, brint og andre grønne brændstoffer. Kun ustøttede biobrændstoffer kan anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet. I takt med, at for eksempel el og brint falder i pris, sikrer markedet, at instrumentet bliver billigere og billigere. I Tyskland er der allerede nu rigtig gode erfaringer med et ambitiøst, teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, der også inkluderer el og brint. I løbet af kun et år har markedet sikret, at CO2 fortrængningsprisen er faldet væsentligt.
Biogas er et CO2-neutralt brændstof, når den laves på husdyrgødning, bioaffald og halm, der uden støtte kan bidrage massivt til opfyldelsen af CO2-fortrængningskravet. En vigtig sidegevinst er, at biogasanlæggene reducerer udledningen af metan fra husdyrgødning. Foruden et grønt drivmiddel leverer biogasproduktionen dermed også vigtige klimareduktioner i landbruget.
Yderligere klimamanko på grund af forsinkede biogasudbud
De aftalte biogasudbud er desværre blevet forsinkede i forhold til det, der er indregnet i Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023. Det betyder, at der er en yderligere klimamanko på 100.000 tons CO2 i 2024 og cirka samme størrelsesorden i 2025. Den yderligere manko i 2025 kan elimineres ved at sammenlægge de to første udbudspuljer til et samlet udbud ultimo 2023, som egentlig er det planlagte tidspunkt for andet udbud.
Klimamankoen i 2024 kan kun elimineres ved at fremrykke de resterende udbud til ét samlet udbud i 2024, som kan give en yderligere klimareduktion i 2026, da 2025-klimamålet er et gennemsnit for årene 2024, 2025 og 2026. Dette tiltag vil yderligere reducere behovet for at købe aflad ved eksempelvis at annullere CO2-kvoter i årene 2026 til 2030.
Endelig er Biogas Danmark med på at halvere støtteperioden for udbuddene fra 20 til 10 år, hvilket vil reducere støtten markant og medvirke til at bringe biogasproduktionen hurtigere over på markedsvilkår.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 20. august 2023.
