Hvis man vil bidrage til at løse Danmarks klimaudfordringer i forhold til både 2025-klimamålet og de danske klimaforpligtelser i EU uden at købe kortsigtet aflad, så skal CO2-fortrængningskravet hæves alle årene frem mod 2030, skriver direktør Frank Rosager og Public Affairs chef Esben Tranholm Nielsen, Biogas Danmark, i Altinget.
Det haster med den danske klimaindsats. Danmark er udfordret med sit klimamål for 2025, og endnu værre ser det ud med de danske EU-klimaforpligtigelser, som Danmark ikke kan indfri – selv hvis vi når 70-procentsmålet i 2030. Senest har klimaminister Lars Aagaard den 22. maj orienteret om de alvorlige udfordringer med EU’s klimaforpligtelser i et ministersvar til klima-, energi- og forsyningsudvalget.
I Altinget den 24. maj peger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen på klimaindsatsen i landbruget. Men herudover omfatter EU’s klimaforpligtelser også boliger og biler. Derfor kommer vi ikke uden om også at skulle gøre noget ved transportsektoren. Det er vigtigt, at der er fokus herpå i de kommende forhandlinger om et CO2-fortrængningskrav i transportsektoren. For hvis man gør det intelligent, kan det give reduktioner både i transporten og landbruget.
Biogasbranchen roste den 19. april regeringen for sit politiske udspil om et forøget CO2-fortrængningskrav med loft over førstegenerations biobrændstoffer i transportsektoren. Det er den helt rigtige medicin, hvis vi skal opnå klimareduktioner hurtigt og sikkert. Men der skal tænkes langsigtet, og kravene skal hæves alle år frem mod 2030.
Undgå dyrt quick-fix i 2025
Hvis CO2-fortrængningskravet kun forhøjes kortvarigt for at nå 2025-målet, bliver konsekvensen, at markedsaktørernes investeringer i infrastruktur og grønne køretøjer udebliver. I stedet bliver der tale om en dyr lappeløsning, hvor 2025 kravet kun kan løses ved at hælde dyr HVO-diesel i eksisterende lastbiler, og EU-klimaforpligtigelserne frem mod 2030 må klares ved at købe aflad i form af andre landes overskydende emissionstilladelser. Det vil være spildte penge, da det ikke giver varige klimareduktioner. Brændstoffet HVO, som allerede nu er dyrt, vil stige voldsomt i pris med et øget fortrængningskrav i et enkelt eller to år. Det vil være dyrt for vognmandsbranchen på den korte bane og vil ikke give varige klimareduktioner.
Hvis man vil bidrage til at løse Danmarks klimaudfordringer i forhold til både 2025-klimamålet og de danske klimaforpligtelser i EU uden at købe kortsigtet aflad, så skal CO2-fortrængningskravet hæves alle årene frem mod 2030. Samtidig skal der stilles skærpede klimakrav, så anvendelsen at fødevarebaserede biobrændstoffer begrænses.
Hurtig og langsigtet effekt ved at øge CO2-fortrængningskravet
Et øget langsigtet teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med skærpede klimakrav til biobrændstoffer er et oplagt tiltag for at sikre hurtigere klimareduktioner. Det skyldes, at der stilles konkret krav om, at brændstofleverandørerne skal reducere deres CO2-udledning fra brændstoffer leveret til transport.
Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav medfører, at markedet finder de bedste og billigste klimaløsninger – hvad enten det er el, biogas, brint eller andre drivmidler. Kun ustøttede grønne brændstoffer – herunder biogas – kan i dag anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet. Jo flere teknologier, der konkurrerer om at opfylde kravet, jo billigere bliver det. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at også el bliver inkluderet i CO2-fortrængningskravet.
Betydelig klimaeffekt på tværs af sektorer
Med Biogas Danmarks forslag til et højere teknologineutralt CO2-fortrængningskrav – end det der er aftalt med transportaftalen fra 2020 – kan der opnås en yderligere klimaeffekt på cirka 0,8 millioner tons CO2 i 2025. Akkumuleret bliver effekten på 5,5 millioner tons CO2 i perioden 2024-2030.
I tillæg vil mere ustøttet biogas i den tunge transport bidrage til at reducere udledningen af klimagassen metan i landbruget.
Dermed er CO2-fortrængningskravet et både billigt og effektivt virkemiddel til samlet at nå målsætningerne for 2025 og 2030 og komme markant tættere på at opfylde EU-forpligtelserne i transporten og landbruget.
Begræns fødevarebaserede biobrændstoffer
Det er vigtigt at finde en model, der sikrer en regulering af første generations biobrændstoffer, idet de er klimaskadelige – til forskel fra affaldsbaserede avancerede biobrændstoffer, der ikke belaster klimaet.
Der kan overvejes forskellige modeller for at begrænse første generations biobrændstoffer, for eksempel et meget lavt loft eller en nedtrapning frem mod 2030 for anvendelsen af disse. Som absolut minimum bør det vedtages, at første generations biobrændstoffer ikke må anvendes til at opfylde et forøget CO2-fortrængningskrav.
En effektiv og billig omstillingsløsning i den tunge transport
Beregninger fra biogasbranchen viser, at en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet per procentpoint kun vil medføre en prisstigning på cirka 8 øre pr. liter diesel. Til sammenligning er den kommende kilometerafgift på et niveau, der svarer til 3 kr. pr. liter for de tunge lastbiler.
En Forhøjelse af CO2-fortrængningskravet på 2 procentpoint vil give en årlig reduktion på 0,8 millioner tons CO2, mens kilometerafgiften giver 0,3 millioner tons i 2025, hvilket viser, at CO2-fortrængningskravet er et langt mere klimaeffektivt redskab.
De hidtidige tyske erfaringer med at indføre et højt teknologineutralt CO2-fortrængningskrav med begrænsning af fødevarebaserede biobrændstoffer viser, at omkostningerne pr. tons reduceret CO2 er faldet betydeligt. Det skyldes, at der er kommet en skarp konkurrence mellem affaldsbaserede biobrændstoffer som biogas, grøn strøm og andre bæredygtige brændstoffer, som leverer reel grøn omstilling af den tyske transportsektor.
Det er oplagt, at vi går samme vej i Danmark, hvor vi har en lang række stærke løsninger og teknologier, der er klar til for alvor at få gang i grøn omstilling af transporten.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 31. maj 2023.
