Forøg klimakravene til transportsektoren, drop CO2-afgift på ustøttet biogas, ryk biogasudbud frem og spar 6,5 milliarder kroner ved at halvere støtteperioden, skriver Biogas Danmarks formand, Henrik Høegh, i Altinget.
Der skal ikke sættes nye klimamål. I stedet skal vi fokusere på at nå de eksisterende danske og europæiske klimamål i 2025 og 2030 og frigøre os fra afhængigheden af fossil gas hurtigst muligt. Desuden er det vigtigt, at vi for alvor kommer i gang med den grønne omstilling på nogle af de områder, hvor klimaudfordringerne er størst, nemlig i den tunge transport og landbruget. Med en samlet pakke af initiativer kan biogassen bringe Danmark i mål i 2025 og rykke os meget tættere på klimamålene i 2030.
Ifølge Klimarådets statusrapport, der udkom i sidste uge, mangler Danmark at reducere med et sted mellem 0,9 og 4,0 millioner tons CO2e i 2025, alt efter om målet er 50 eller 54 procent reduktion. Frem mod 2030 udtrykker Klimarådet også stor bekymring for indfrielsen af Danmarks EU-forpligtigelser for grøn omstilling af ikke-kvotesektoren (biler, boliger og bønder).
For at nå i mål foreslår Biogas Danmark at fremrykke og skærpe en række beslutninger, som allerede er under implementering. Dermed kan biogas levere reduktioner på 1,2 millioner tons CO2 allerede i 2025 og gøre Danmark fri af fossil gas i 2027.
Danmark er transportens diesel-paradis i et grønt Nordeuropa
Først og fremmest er det vigtigt, at Danmark på transportområdet bevæger sig ud af krybesporet og kommer op i samme tempo med at implementere den grønne omstilling som vores nabolande.
Både Sverige og Tyskland har markant højere CO2-fortrængningskrav og afgifter end Danmark. Blot for at anskueliggøre forskellen er CO2-fortrængningskravet i 2025 i Danmark på 5,2 procent, mens det er 10,5 procent i Tyskland. I 2030 er CO2-fortrængningskravet på hele 25 procent i Tyskland, mens det kun er 7 procent i Danmark. Det lave danske CO2-fortrængningskrav til transportsektoren bremser den grønne omstilling.
Det er ikke blot et problem for det danske klimaregnskab, at der ikke sker en grøn omstilling af den tunge transport i Danmark. Det er også et stærkt stigende problem, at dieselpriserne stiger mere i vores nabolande på grund af skrappe klimakrav og afgifter, hvilket fører til, at alle søger at tanke diesel i Danmark, uanset om de kører mod nord eller syd. Det har gjort transportcentret i Padborg til den største dieseltankstation i Nordeuropa.
Danmark spolerer dermed ikke blot den grønne omstilling i vores nabolande, men pådrager os ekstra udledninger i klimaregnskabet med disse negative lækager. Det er til stor glæde for skattevæsenet, der får indtægterne fra dieselafgifterne, når flere tanker i Danmark. Men prisen for at finde CO2-reduktioner, der kompenserer for den negative lækage, er ikke et problem for skatteministeren, men for klimaministeren og finansministeren.
Det lave danske CO2-fortrængningskrav er baseret på en politisk frygt for, at det opfyldes med fødevarebaserede biobrændstoffer som rapsolie. Derfor er det også aftalt, at denne risiko skal håndteres ved såkaldte ILUC-krav til brændstofferne. Men her er vi i Danmark desværre også fodslæbende i forhold til vores nabolande. Der bør man politisk se mod Tyskland. Det er nemlig et krav, der allerede er i Tyskland, hvor der politisk drøftes yderligere opstramninger.
Problemet er ikke kun aktuelt i transportsektoren
I Sverige og Tyskland indkøbes danskproduceret biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier, hvilket gør, at både svenske og tyske virksomheder slipper for CO2-afgifter. Skat i Danmark accepterer ikke oprindelsesgarantierne og ønsker ikke at tilpasse lovgivningen, der siger, at blander man to brændstoffer som grøn biogas og fossil naturgas, så skal afgifterne fastlægges efter den højeste afgift – uanset om dette kun udgør én procent af blandingen. Grøn biogas sidestilles dermed med fossil naturgas til skade for den grønne omstilling. Her bør man også se til vores nabolande, så vi undgår at 80 procent af de danske oprindelsesgarantier for biogas eksporteres.
Brug markedskræfterne til gavn for klimaet
På baggrund af ovenstående foreslår Biogas Danmark en samlet grøn pakkeløsning, der reducerer støtteomkostningerne og lader markedskræfterne sætte mere fart i den grønne omstilling:
1. Den grønne skattereform bør sikre, at virksomheder og fjernvarmeværker kan opnå CO2-afgiftsrefusion, når de fra gasnettet køber ustøttet biogas dokumenteret med oprindelsesgarantier. Dette vil styrke danske virksomheders muligheder for at købe danskproduceret ustøttet biogas. Samtidig sikres adgang til at anvende biogas til spidslast el- og varmeproduktion, når det er koldt, og vinden ikke blæser.
2. CO2-fortrængningskravene til den tunge transport bør øges og skærpes, så de følger de tyske krav, der kun kan honoreres med ustøttede biobrændstoffer. I 2025 bør det danske CO2-fortrængningskrav som minimum øges til 7 procent, hvor det i Tyskland er på 10,5 procent. Samtidig bør der indføres ILUC-krav, som mindsker anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer. Dette vil minimere CO2-lækagen fra Tyskland ind i Danmark, og samtidig vil det sikre teknologineutrale incitamenter til at omstille den danske transportsektor.
3. Allerede besluttede biogasudbud frem mod 2030 samles til realisering i 2024 og 2025. Samtidig foreslår Biogas Danmark, at støtteperioden halveres til 10 år, hvorved støtten udløber senest i 2035. Dette vil spare et støttebeløb på cirka 6,5 milliarder kroner og bidrage til en markant hurtigere udfasning af støtten til biogas.
4. En eventuel CO2-e afgift i landbruget bør indrettes, så landbrugsbedrifter kan få fradrag, når husdyrgødning afmetaniseres i biogasanlæg. Dette vil skabe incitamenter til at sikre, at husdyrgødning afmetaniseres, så klimabelastningen reduceres.
Hurtig aktion – hurtig virkning
Fordelen ved den grønne pakkeløsning er, at ingen af initiativerne kræver forskning eller udvikling. Biogasudbuddene er allerede besluttet, så det er blot op til forligsparterne at rykke dem frem. Når biogasanlæggene er oppe at stå, vil der straks blive høstet klimagevinster.
CO2-afgiftsrefusion for biogas leveret via gasnettet er allerede skrevet ind i aftalen om grøn skattereform fra sidste år, så her skal der skabes en model og træffes en beslutning.
Desuden skal aftalen om grøn vejtransport efter planen genbesøges i år, så her kan man beslutte at øge CO2-fortrængningskravet og indføre ILUC med fuld effekt i 2025.
Konklusion: Det er bare med at komme i gang.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 13. marts 2023.
