Mens Danmarks BNP falder, åbner politikernes klimaforhandlinger mulighed for at skabe nye jobs og sikre grøn energi til den tunge transport på én gang, skriver Frank Rosager i dette debatindlæg i Energy Supply.
Danmark har akut behov for at stille skarpt på nye initiativer, der skaber økonomisk vækst, nye jobs og samtidig sætter gang i den grønne omstilling.
Det blev understreget af sidste uges nyhed om, at det danske BNP er faldet med 7,4 procent i andet kvartal. Nyheden kom samtidig med, at politikerne begyndte at kridte banen op til sensommerens svære klimaforhandlinger om landbrug og transport.
I lyset af den alvorlige situation er der god grund til at genopfriske en tre år gammel analyse, der viser, at etablering og drift af biogasanlæg ikke blot er et nødvendigt virkemiddel i den grønne omstilling – nye biogasanlæg giver både jobs og et solidt boost til bruttonationalproduktet.
Biogasanlæg skaber masser af jobs
Analysen fra Damvad Analytics bygger på en detaljeret gennemgang af effekterne af biogasproducenten Nature Energys biogasanlæg i Korskro i Sønderjylland, der producerer 22 millioner kubikmeter biogas om året. Anlægget er et typisk eksempel på de nye, større biogasanlæg, der bliver bygget i disse år – og analysen viser, at byggeriet af et anlæg i den størrelse skaber 167 fuldtidsjobs i to år.
Så alene byggeriet af nye biogasanlæg vil hen over et par år give en rigtig god aktivitet hos byggevirksomheder, underleverandører og øvrige erhverv i de områder, hvor biogasanlæggene bliver etableret.
Men mere vigtigt er det, at biogasanlæggene sikrer permanente jobs ude i landdistrikterne. På selve biogasanlægget er der 14 arbejdspladser, men der kommer samtidig 69 jobs hos anlæggets leverandører. Det giver tilsammen 83 faste arbejdspladser. Hvis man så også medregner beskæftigelseseffekten af det lokale forbrug, der fremkommer af, at folk er i arbejde, så skabes der yderligere 50 jobs i kølvandet på den daglige drift af et biogasanlæg af Korskro-størrelse.
Effekten på BNP bliver derfor et plus på 112 millioner kroner om året, viser beregningerne fra Damvad Analytics. Et tal, politikerne bør have med sig, når forhandlingerne om den kommende klimaindsats går i gang.
Langt størstedelen af alle arbejdspladserne ligger i øvrigt i områderne omkring biogasanlæggene – det vil sige uden for de store byer, hvor coronakrisen har ramt hårdest.
Grøn omstilling af den tunge transport
Den næste gevinst for politikerne er, at investeringen i biogasanlægget i høj grad medvirker til at løse de sværeste klimaudfordringer inden for landbrug og transport.
Biogasanlægget opsamler store mængder metan fra gylle og skåner dermed klimaet. Derefter kan biogassens metanindhold bruges til at fortrænge fossil diesel i den tunge transport.
De 22 millioner kubikmeter biogas fra biogasanlægget indeholder nok energi til at holde hjulene kørende på 440 sættevogntog, der hver især kører 100.000 kilometer om året. Alene fortrængningen af dieselforbruget vil give en årlig CO2-reduktion på over 50.000 tons. Man kunne også vælge at bruge biogassen i varebiler. I givet fald kunne biogassen dække behovet hos 10.000 varebiler, der kører 30.000 kilometer om året.
Og eftersom gasdrevne varebiler og sættevogntog er en moden teknologi, har køretøjerne stor nok rækkevidde til, at de kan komme rundt i landet. Derfor kan biogassen, sikre at hele landet kommer med i den grønne omstilling af den tunge transport.
Bemærk, at de ovenstående tal kun gælder produktionen fra et enkelt biogasanlæg af en vis størrelse. En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der i Danmark findes rigeligt med husdyrgødning og restprodukter fra industri, husholdninger og landbrug til at dække det behov for biogas, som regeringens klimapartnerskaber har meldt ud. Der er altså potentiale for mange nye biogasanlæg, masser af jobs og tusindvis af tunge køretøjer med et grønt drivmiddel i tanken.
Tre initiativer er nødvendige
Desværre går det ikke af sig selv.
I dag betaler en dansk vognmand 20-40 procent mere i afgifter, hvis han skifter fra diesel til biogas.
Samtidig lever Danmark ikke op til kravene i EU’s Alternative Fuels Infrastructure Directive (AFI-direktivet), der fastslår, at landene skal sikre tankningsfaciliteter med nogle fast definerede afstande. Danmark har ikke sikret, at der er de nødvendige gastankstationer, hvor der kan tankes biogas. De eksisterende gastankstationer er med få undtagelser placeret ved større byområder, hvilket gør det til en praktisk udfordring at komme rundt i hele Danmark med en biogasdrevet lastbil.
I forbindelse med klimaforhandlingerne har politikerne nu mulighed for både at skabe en masse nye jobs og kickstarte en markant grøn omstilling af den tunge transport. Men det kræver, at politikerne gennemfører tre initiativer:
- Fjern de strafafgifter, man bliver pålagt, hvis man vælger den grønne biogas frem for den sorte diesel.
- Indfør gradvist stigende CO2-fortrængningskrav i stedet for de nuværende iblandingskrav for biobrændstoffer.
- Sørg for at Danmark lever op til EU’s AFI-direktiv.
