De danske biogasanlæg har i år dækket 34 procent af danskernes gasforbrug fra gasnettet. Dermed har det aldrig været mere oplagt at tage det næste skridt og sikre et 100 procent fossilfrit dansk gasforbrug i 2027. Her er planen, der kan omsætte det til virkelighed, skriver direktør Frank Rosager, Biogas Danmark, i GridTech.
624 millioner kubikmeter danskproduceret biogas er strømmet ind på det danske gasnet i 2022, og dermed har biogassen dækket 34 procent af danskernes gasforbrug i år til dato. I 2021 dækkede biogas 24 procent af gasforbruget fra gasnettet.
Energistyrelsen forventer, at gasforbruget vil være 100 procent grønt i 2030, men det grønne skæringspunkt kan nås allerede i løbet af 2027, hvis Folketinget sikrer, at vi kan fortsætte den udbygningstakt, der har været i biogasproduktionen i de seneste år.
Biogas Danmark har følgende fire forslag, der vil sikre, at biogassen leverer et massivt bidrag til at holde Danmark på sporet af den grønne omstilling, både på kort og længere sigt:
1. Allerede besluttede biogasudbud bør fremrykkes til 2023-2024.
2. CO2-fortrængningskravene til den tunge transport bør øges, så de kommer på niveau med vores nabolande som for eksempel Tyskland for at undgå øget CO2-lækage ind i Danmark.
3. Den grønne skattereform bør sikre, at virksomheder kan opnå CO2-afgiftsrefusion, når de køber ustøttet biogas leveret via gasnettet.
4. Husdyrgødning, der er afmetaniseret ved behandling i et biogasanlæg, må ikke beskattes med en eventuel ny CO2 afgift.
En omfattende undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at der er mere end rigelige ressourcer til biogas til både energisektor, industri og tung transport, så selv om der skulle komme færre husdyr og dermed mindre husdyrgødning, vil der under alle omstændigheder være rigelige bæredygtige ressourcer til en kraftig vækst i biogasproduktionen.
Fremrykning af biogasudbud vil styrke grøn forsyningssikkerhed
Det vigtigt at være opmærksom på, at biogassektoren ved at fortsætte den nuværende udbygningstakt har mulighed for at udfase den fossile naturgas allerede fra 2027 og dermed give et væsentligt bidrag til såvel forsyningssikkerheden som den grønne omstilling.
Der synes at være en meget ensidig fokus på, at den grønne omstilling skal være elektrificering og fjernvarmeudbygning bakket op af en øget elproduktion fra sol og vind.
Det er en helt rigtig udvikling, der kun har en fjende på den korte bane, og det er tiden for denne udbygning. På den lange bane er der behov for back-up, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Biogas kan komplementere begge dele. På den korte bane skal politikerne blot sikre, at den nuværende udvikling kan fortsætte og ikke tage en lang pause fra i år, som der er lagt op til.
På den lange bane kan biogas både være back-up i fjernvarmesystemet, når de nye luft/vand varmepumper mister varmekapaciteten i de kolde måneder, samt når vinden også mister pusten i elsystemet.
En fortsættelse af den hidtidige biogasudbygning kræver blot, at politikerne foretager en simpel fremrykning af de allerede besluttede biogasudbud til 2023 og 2024.
Hurtigere tempo i biogasudbygningen
På grund af de høje gaspriser vil fremrykningen af biogasudbuddene ikke medføre udbetaling af støtte i flere år – og måske aldrig – hvorfor der opnås en besparelse for staten. Udbudssystemet regulerer biogasstøtten ned til nul kroner, når gaspriserne er høje som nu.
Udbudspuljerne skal alene afdække investorernes risiko for, at Europa igen vil købe billig russisk gas inden for de kommende 10 år. Spørgsmålet er, om det overhovedet er sandsynligt. Alle eksperter peger på, at de fremtidige gaspriser vil blive bestemt af den dyre flydende naturgas, der skal sejles ind til Europa.
Vejen frem mod produktion og anvendelse af ustøttet biogas
Samtidig er det vigtigt allerede nu at begynde at bane vejen for, at vi i fremtiden kan få både produktion og anvendelse af ustøttet biogas på markedsvilkår.
Derfor bør aftaleparterne bag første del af den grønne skattereform sikre, at virksomheder får mulighed for at få refunderet CO2-afgiften, når de kan dokumentere, at de har fået leveret ustøttet biogas via gasnettet. En CO2-afgiftsrefusion vil øge den markedsmæssige værdi af biogassen, hvilket vil gøre ustøttet biogas konkurrencedygtig på markedsvilkår, når CO2-afgiften er fuldt indfaset i 2030.
Samtidig bør det sikres, at landmænd, der får afmetaniseret deres gylle, slipper for en eventuel CO2-afgift.
Stort potentiale for biogas i transportsektoren
Når regeringen er kommet på plads, bør den holde sig for øje, at biogas bidrager dobbelt til grøn omstilling med mulighed for samtidig fortrængning for både landbrug og transport. Allerede i 2030 kan biogas dække tæt på halvdelen af energibehovet i den tunge transport. Det vil give en CO2-reduktion i transporten på 0,9 millioner tons og kan samtidig bidrage med reduktioner på 0,7 millioner tons CO2-ækvivalenter i landbruget, når biogassen kommer fra husdyrgødning. Når biogasanlæggene i fremtiden lagrer CO2 via CCS-teknologi, bliver den samlede reduktion over 2 millioner tons CO2-ækvivalenter om året.
Allerede i dag betyder lovgivningen, at kun ustøttet biogas anvendes til den tunge transport. Dermed rummer transportområdet den mest direkte vej til at fremme en produktion af ustøttet biogas, som vil reducere drivhusgasudledningen i både landbruget og den tunge transportsektor på én gang. Det kræver, at Folketinget beslutter at forhøje CO2-fortrængningskravet, som i øjeblikket er på et meget lavt niveau på 3,4 procent, og dermed kun halvdelen af kravene i Tyskland. I Tyskland sikrer de sig yderligere, at det ikke er fødevarebaserede biobrændstoffer, der anvendes ved at fordoble CO2-reduktionen fra de affaldsbaserede biobrændstoffer, mens der sker en tredobling, når drivkraften kommer fra el.
Biogas Danmarks indspil til Folketinget vil dels give et boost til udbygningen af biogasproduktionen i de førstkommende år, hvor det er afgørende for forsyningssikkerhed og drivhusgasreduktioner – og på længere sigt, at udviklingen af biogasproduktionen kommer til at ske uden støtte, men på markedsvilkår. Samtidig får Danmark for alvor taget fat på CO2-reduktionerne på de svære områder i landbruget og den tunge transport.
Artiklen blev bragt i GridTech den 17. januar 2023.
