Danskerne er generelt meget positive over for biogas – og de mest positive, ja det er biogasanlæggenes naboer. Og hvad kan vi så lære af det? I hvert fald ikke bare at antage, at de, der råber højest, også er flest, skriver direktør Lars Kaspersen, Biogas Danmark, i Avisen Danmark.
Vindmøller, solceller og biogasanlæg er de centrale elementer i regeringen og Folketingets planer for grøn omstilling af det danske energiforbrug og for at sikre en højere grad af selvforsyning og forsyningssikkerhed på energiområdet. Biogassens rolle er blandt andet at sikre, at både borgere og virksomheder kan få grøn energi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Der er fortsat industri, der er afhængige af flammen, som de får fra gassen, og også her skal vi væk med den sorte fossile gas. Samtidig reducerer biogasanlæggene udledningen af drivhusgasser i landbruget og omdanner borgernes madaffald til grøn energi og gødning.
Der er heldigvis meget bred opbakning til den grønne omstilling i Danmark, men nogle gange får man oplevelsen af, at potentielle lokale gener overskygger denne opbakning. Og det er et problem, for den grønne omstilling i Danmark har som forudsætning, at vi selv kan producere den nødvendige grønne energi.
Det gælder også for biogassen, der trods stærk placering og endnu stærkere muligheder for producere alt den gas, der skal bruges i Danmark, så går bølgerne også højt i lokale debatter om nye anlæg og udbygning af de eksisterende.
Det er klart, at der er stærke interesser på spil i et spændingsfelt mellem kommuner, projektudviklere og de borgere, der bliver berørt af projekterne. Her er det vigtigt, at alle aktører bestræber sig på at lægge fordommene til side, lytte til hinanden og bruge den faktuelle viden, der er til rådighed. Jeg tænker, at der er et fælles mål om, at vi producerer mest mulig grøn energi med mindst mulige gene for de samfund der er værter for produktionen. Og dermed en produktion der er til fælles gavn.
Desværre er det ikke altid dét, vi oplever. Det sker med jævne mellemrum, at argumenter i højere grad bygger på fordomme og udokumenterede forestillinger end på konkret faktuel viden. Derfor kan det ikke siges ofte nok, at stor lydhørhed fra alle parter og tæt dialog på et sagligt grundlag er enormt vigtigt – ikke mindst i den kommende tids kommunalvalgkamp, som kan blive afgørende for mange biogasprojekter af stor betydning for Danmarks grønne omstilling og energiforsyningssikkerhed.
Biogasanlæggenes naboer er positive
Og virkeligheden er ikke altid, som vi tror. Jeg blev selv positivt overrasket, da jeg læste en stor analyse, vi i Biogas Danmark havde bedt analysebureauet Opinion & The Other One foretage om danskerne holdning til biogas. Denne undersøgelse viser blandt andet, at to ud af tre naboer er positive over at have et biogasanlæg i deres nærhed.
Af undersøgelsen fremgår det også, at biogasanlæggenes naboer har et større kendskab til biogassen, hvilket indikerer, at den højere viden om biogassens fordele også leder til mere positive holdninger blandt naboerne. Netop dette er helt centralt i de aktuelle debatter om planlægningen af kommende biogasanlæg i lokalsamfund, hvor man endnu ikke ved, hvordan det er at være nabo til et biogasanlæg.
Ifølge analysen afviser meget få borgere direkte opførelsen af et nyt biogasanlæg – selv på tværs af by og land. Den største bekymring i forhold til etablering af et nyt biogasanlæg opstår derimod i forhold til miljøet – konkret 26 procent i forhold til natur og lokalmiljø – samt bekymring hos 14 procent om tilstrækkelig involvering i beslutninger og kommunens evne til at varetage borgernes interesser. Det er bekymringer, man kan finde løsninger på.
Træk på positive erfaringer fra de eksisterende anlæg
Lydhørhed og fokus på, hvordan borgernes bekymringer kan imødekommes, er en nødvendig del af at sikre den videre vej for biogasprojekterne med den bredest mulige opbakning. Derved kan der findes løsninger på eksempelvis placering og drift, der giver mening for alle parter, ligesom miljøkrav kan minimere påvirkningen på natur og lokalmiljø. Her bør man trække på erfaringerne fra de eksisterende biogasanlæg, som jo netop viser, at det er muligt at finde løsninger, der tilfredsstiller de fleste. Det er også et godt råd til de godkendende myndigheder. Meget af arbejdet er allerede gjort, og man behøver ikke at starte forfra i enhver sagsbehandling.
Den nødvendige opbakning er der, hvis man giver den opmærksomhed. Det underunderstøttes fx af, at hele 54 procent af danskerne er optaget af de positive økonomiske muligheder, der ligger i etableringen af et nyt biogasanlæg. Dette gælder i særdeleshed de konkrete økonomiske gevinster ved, at biogasanlægget bidrager positivt til udvikling i lokalområdet, lokale jobs, hvor de er tiltrængt, og naturligvis mere grøn lokalt produceret energi.
Så min opfordring til alle, der involverer dig i produktionen af grøn energi i Danmark, herunder biogas: Drop fordomme og myter, stil spørgsmål og lyt, træk på eksisterende viden og erfaringer, og brug det til at finde konstruktive løsninger i fællesskab. Søg løsningerne – ikke de vrede konflikter. Så får vi den grønne energi ud at leve til gavn for både lokalsamfundenes udvikling og hele Danmarks grønne omstilling.
Læserbrevet blev bragt i Avisen Danmark den 14. august 2025