Debatten om gasfyr og EU’s bygningsdirektiv viser, hvor vigtigt det er at skelne mellem myter og fakta, skriver teknisk analytiker i Biogas Danmark, Mads Wagner Dahl, i Klimamonitor.
EU-Kommissionen har præciseret, at medlemsstater kan udfase fossile kedler ved at gøre gasnettet grønt, som er en reel mulighed for Danmark.
Det betyder, at vi ikke behøver at skrotte flere hundrede tusinde gasfyr, men i stedet sikre, at det brændsel, der bruges i gasfyrene, er vedvarende. I Biogas Danmark arbejder vi for et iblandingskrav, så gassen til husholdningerne dækkes af grøn, støttefri og afgiftsfritaget biogas. Et vigtigt faktum, der ofte overses, også af Dan Belusa i hans indlæg d. 26. september i Klimamonitor, er netop, at biogas til husholdninger ikke behøver støtte. Her kan et iblandingskrav netop sikre, at der kun leveres støttefri og afgiftsfritaget biogas direkte til varmeforbrugerne. Det giver en grøn opvarmningsmulighed uden ekstra subsidier, i modsætning til fjernvarme og varmepumper, som allerede modtager betydelige tilskud, og som Belusa endda foreslår skal have endnu mere støtte.
At fremstille biogas som “dumt og dyrt” er derfor misvisende. Ser man på reduktionsomkostningen per ton CO2, er støttefri og afgiftsfritaget biogas konkurrencedygtig, især fordi skyggeprisen i praksis er tæt på nul, mens den bliver langt højere, hvis staten eksempelvis betaler tilslutning til fjernvarme. Samtidig reducerer biogasudledninger i landbruget, en klimaeffekt som elektrificering aldrig kan levere.
Der bliver ofte peget på, at Danmark risikerer at dobbeltregne biogas, men den kritik blander to forskellige opgørelsesmetoder sammen. Den ene er den nationale emissionsopgørelse, som indgår i EU’s samlede klimaregnskab, og den anden er de direktivmål, som handler om at nå bestemte VE-andele i energiforsyningen.
Biogas tælles ikke dobbelt, da den indgår i to forskellige regnskaber med hvert sit formål. Man kan altså ikke vælge den metode, der passer bedst til ens fortælling – sådan som vi desværre har set flere aktører fra vis branche gøre på det seneste.
Kritikken af eksporten rammer også skævt. Det bliver fremhævet, at størstedelen af biogassen bliver eksporteret, og at gasnettet derfor ikke kan kaldes grønt. Men logikken halter. Hvis man bruger samme markedsbaserede opgørelsesmetode, hvor man tager højde for import og eksport, bør den også anvendes på el. I så fald ville strømmen til husholdningernes varmepumper og fjernvarme i høj grad blive regnet som sort, fordi en del af den importerede el kommer fra kulkraftværker i Tyskland. Samtidig bliver klimagevinsten af biogasproduktionen i Danmark naturligvis i Danmark, mens VE-andelen tæller dér, hvor gassen anvendes – præcis som med strømmen.
I 2024 var gennemsnitsudledningen fra el i Danmark 439 g CO2/kWh. Gasnettet, selv når 80 procent af biogassen eksporteres, ligger omkring 165 g CO2/kWh. Skal vi så afvise varmepumper som grøn teknologi? Nej, selvfølgelig ikke. Vi accepterer, at elnettet gradvist dekarboniseres, og den samme logik bør gælde for gasnettet.
Et iblandingskrav handler ikke kun om EU’s regler, men også om tryghed for de familier, der stadig har gasfyr. De skal kunne stole på, at deres opvarmning er grøn, uden at de tvinges ud i investeringer på 70 – 120.000 kr., som mange ganske enkelt ikke har råd til. Med et iblandingskrav betaler de samme pris som i dag, men får en garanti for, at deres varme er 100 procent grøn.
Dermed kan Danmark med et iblandingskrav for støttefri og afgiftsfritaget biogas levere præcis det, EU’s bygningsdirektiv kræver – udfasning af fossile kedler. Det betyder, at gashandlerne skal købe oprindelsesgarantier, som dokumenterer, at gassen til husholdningerne er grøn og tælles i det danske gasnet, og udfasningskravet opfyldes uden unødige omkostninger for borgerne.
Danmark kan være foregangsland ved at vise, at vi kan kombinere biogas, fjernvarme og varmepumper i en samlet løsning. Fremtidens grønne opvarmning bliver ikke skabt af at udpege én teknologi som vinder, men af at bruge alle de redskaber, vi har – og bruge dem rigtigt.
Debatindlægget blev bragt i Klimamonitor den 29. september 2025
