Gasnettet aflaster elnettet i de kolde timer

Danmark skal bruge mere el til transport, industri, datacentre og varme. Derfor handler spørgsmålet om gasfyr ikke alene om, hvorvidt de teknisk kan erstattes af varmepumper, men meget ekstra effekt elnettet skal kunne levere på de tidspunkter, hvor varmebehovet er størst.

En analyse fra Biogas Danmark viser, at hvis varmeforbruget fra private gasfyr skulle dækkes med varmepumper og elkedler, ville det i de koldeste timer kræve op til ca. 2,2 GW ekstra elkapacitet. Når fjernvarmerelateret varmeproduktion på gas også medregnes, stiger elbehovet til op mod ca. 5,4 GW.

Til sammenligning ligger Danmarks maksimale elforbrug i dag omkring 7 GW. Gasnettet leverer dermed allerede i dag en stor fleksibel kapacitet i de kolde timer, hvor varmebehovet er højest. Hvis den kapacitet fjernes og varmeforbruget i stedet skal dækkes med elbaserede løsninger, vil en stor del af belastningen flytte over på et elnet, der i forvejen skal håndtere mere elforbrug fra transport, industri, datacentre og ny elbaseret varmeproduktion.

Hvad viser tallene?

Beregnet
ekstra elbehov
i kolde timer
Private gasfyr
og individuel
opvarmning
Samlet inkl. fjernvarmerelateret varmeproduktion
2024 ca. 2,2 GW ca. 5,1 GW
2025 ca. 1,8 GW ca. 5,0 GW
2026 ca. 1,8 GW ca. 5,4 GW

 

Det samlede gasbaserede varmeforbrug omfatter både individuel opvarmning og fjernvarmerelateret varmeproduktion. Tallene viser den ekstra belastning, som elnettet skulle kunne håndtere, hvis samme varmebehov skulle dækkes med elbaseret varmeproduktion.

 

Figur 1. Elbehov hvis gasbaseret varme elektrificeres, GW.
Figuren viser det ekstra elbehov, hvis gasbaseret varme skulle erstattes af elbaserede løsninger. Da figuren bygger på timeværdier, kan enkelte spidser være svære at aflæse direkte. For private gasfyr og individuel opvarmning når elbehovet op omkring 2 GW i de højeste timer, mens det samlede elbehov når op på 5,4 GW.

Elnettet skal kunne levere effekt i de kolde timer

Varmeforbruget fylder mest på de tidspunkter af året, hvor temperaturen er lavest. I de samme timer bruger luftbaserede varmepumper mere el for at levere den samme mængde varme, fordi deres effektivitet falder, når udetemperaturen er lav. Hvis en stor del af gasforbruget til varme flyttes over på varmepumper og elkedler, skal elnettet derfor kunne levere væsentligt mere effekt i netop de timer, hvor varmebehovet topper.

Det kommer oven i et elnet, der allerede skal udbygges til mere elforbrug fra transport, industri, datacentre og ny elbaseret varmeproduktion. Et årligt energiforbrug kan derfor se håndterbart ud, mens kapacitetsbehovet i få kolde uger kan være langt vanskeligere at håndtere i praksis.

Grøn gas kan fastholde fleksibiliteten

I takt med at gasforbruget dækkes af biogas, kan gasnettet fortsat bidrage med fleksibilitet i energisystemet og samtidig reducere presset på elnettet i de kolde timer. Det er særligt relevant for private gasfyr, hvor en ensidig overgang til elbaserede løsninger kan kræve store investeringer i elnet, lokal kapacitet og varmeforsyning.

Elektrificering vil være den rigtige løsning mange steder, men grøn gas kan være et relevant supplement i områder, hvor elnet, lokal kapacitet eller fjernvarmeudbygning gør en hurtig omlægning vanskelig. På den måde kan varmeforsyningen fortsat sikres i kolde perioder, uden at hele belastningen flyttes over på elnettet samtidig.

Gasfyr kan godt erstattes med elbaserede løsninger. Spørgsmålet er, om elnettet kan følge med, hvis private gasfyr og gasbaseret fjernvarmeproduktion skal omlægges i stor skala og inden for samme tidsrum.

 

Kort om analysen

Analysen bygger på gasforbrugsdata fra Evida for perioden 2024 til og med den tilgængelige del af 2026.

For private gasfyr og individuel opvarmning er forbruget opgjort ud fra skabelonafregnede gaskunder, hvor gasforbruget er fordelt på timer ud fra temperatur og varmebehov.

For det samlede gasbaserede varmeforbrug er der også medtaget fjernvarmerelateret gasforbrug og temperaturfølsomt gasforbrug blandt større gaskunder. Almindeligt industri og erhvervsforbrug er forsøgt fratrukket, så det ikke tælles som varmeforbrug.Elbehovet er beregnet ved at se på, hvor meget el der skulle bruges, hvis det samme varmebehov blev dækket med en kombination af varmepumper og elkedler. Der er taget højde for, at varmepumpernes effektivitet, COP, falder i de koldeste timer, hvor varmebehovet samtidig er højest.

De nærmere metodevalg fremgår af de to baggrundsnotater om henholdsvis private gasfyr og fjernvarmerelateret varmeproduktion

Baggrundsnotat om timebaseret gasforbrug fra individuelle gasfyr

Baggrundsnotat om timebaseret gasforbrug til fjernvarmerelateret varmeproduktion