Den kloge varmeomstilling handler om timing, proportioner og systemrobusthed
Af Mads Wagner Dahl, markedsanalytiker i Biogas Danmark
Danmarks varmeforsyning bliver i stigende grad afhængig af elektricitet. Fjernvarmeselskaber investerer i store varmepumper og elkedler, og i husholdningerne erstattes gasfyr af individuelle varmepumper.
Det betyder, at en stadig større del af varmeforsyningen flyttes over på el. Når både fjernvarme og individuelle boliger i stigende grad baserer sig på elbaserede løsninger, ændrer det belastningen i energisystemet og gør varmeforsyningen mere afhængig af, at elnettet kan levere tilstrækkelig effekt dér og i de timer, hvor behovet er størst.
Det er her, de praktiske udfordringer begynder at vise sig.
Elnettet sætter grænser
Allerede i dag oplever fjernvarmeselskaber, at elnetkapaciteten sætter grænser for, hvad der kan realiseres. Projekter må justeres eller udskydes, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet lokalt, og i nogle tilfælde kan elforbruget kun tilsluttes på vilkår, hvor det kan blive afbrudt i pressede situationer.
Energinet har samtidig peget på, at der allerede findes områder, hvor kapaciteten i elnettet er opbrugt.
Energinet, som er systemansvarlig for elnettet, har ansvaret for at sikre balance i elsystemet og prioritere kapaciteten, når nettet er belastet. Energinet står også for udbygningen af transmissionsnettet, men er i sin planlægning bundet af dokumenteret behov her og nu. Det betyder i praksis, at netudbygningen kan komme bagefter den hastige elektrificering.
Afbrydelig varme
I nogle tilfælde kan fjernvarmeselskaber kun få adgang til elnettet, hvis de accepterer afbrydelige vilkår. Når store elforbrugere, herunder fjernvarmens varmepumper, kobles på under disse betingelser, skyldes det en samfundsmæssig prioritering, hvor hospitaler og husholdninger har førsteprioritet. Det er rationelt set fra et elsystemperspektiv, men det betyder også, at elbaseret varmeproduktion ikke nødvendigvis er til rådighed i de timer, hvor behovet er størst.
Elektrificeringen af varmeforsyningen skal derfor gå hånd i hånd med et fokus på forsyningssikkerhed, særligt i de koldeste timer.
Situationen vil næppe opstå ofte, men når elforbruget, varmebehovet og belastningen af elnettet topper samtidig, kan afbrydelighed få betydning for, hvordan varmen produceres i praksis.
Udfordringen er ikke nødvendigvis, om Danmark samlet set kan producere nok grøn strøm til elektrificeringen, men om elnettet kan transportere strømmen derhen, hvor den skal bruges. Energinet skelner selv mellem effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed. Det sidste handler om elnettets evne til at transportere strømmen fra produktion til forbrug, og Energinet peger på, at det netop er her, der kan opstå lokale begrænsninger i takt med øget elektrificering.
Samtidig vokser elforbruget i boligområder ikke kun fra varmepumper, men også fra elbiler. Det øger den samlede belastning i distributionsnettene og forstærker behovet for netudbygning og forstærkning, som ifølge Energinet er flerårige processer med planlægning, myndighedsbehandling og fysisk anlægsarbejde.
Forsyningssikkerhed kræver alternativer
Når elbaserede varmeløsninger ikke kan levere stabilt i alle situationer, bliver fjernvarmeselskaber nødt til at sikre sig alternative varmekilder. I praksis står de derfor med to muligheder for at sikre varmeforsyningen. Enten kan de basere varmeproduktionen på afbrænding af træ eller anden biomasse, eller de kan etablere gaskedler som en del af varmeproduktionen.
Derfor kan det også være risikabelt at afvikle danskernes private gasfyr, som kan anvendes grønt, før den infrastruktur, der eventuelt skal erstatte dem, er klar til at håndtere de nødvendige energimængder.
Et iblandingskrav for biogas gør det muligt gradvist at gøre gassen i husholdningerne og i dele af fjernvarmen grøn, uden at varmeforsyningen bliver mere sårbar – både i de områder, hvor elektrificeringen endnu ikke kan realiseres i praksis, og i de områder, hvor fjernvarme ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, eller hvor ikke alle husholdninger har mulighed for at investere i en varmepumpe.
Det udnytter en eksisterende infrastruktur og fungerer som en buffer, der giver tid til, at elnettet kan bygges ud, og at fjernvarme og varmepumper kan etableres dér, hvor det giver økonomisk og teknisk mening.
Timing før tempo
Det handler ikke om at være imod varmepumper eller fjernvarme. Tværtimod. De løsninger skal bruges dér, hvor de er den rigtige løsning for borgerne. Men det handler om ikke at gøre varmeforsyningen ensidigt afhængig af én infrastruktur, før den er robust nok.
Den kloge varmeomstilling handler om timing, proportioner og systemrobusthed. Om at udfase fossil energi, uden at vi samtidig skaber nye sårbarheder i forsyningen.
At fastholde gas i boligopvarmningen gennem et iblandingskrav for biogas, herunder biogas produceret uden statsstøtte, er en måde at sikre, at varmeforsyningen kan fungere stabilt, mens elsystemet udbygges. Det er en måde at sikre, at omstillingen kan gennemføres i praksis, mens elsystemet bygges klar til at tage over.
På den måde undgår vi at lukke en robust og velfungerende energiressource, før det kan blive nødvendigt.
