Af Søren Pind, formand for Biogas Danmark
Danmark står over for et valg, der rækker langt ud over energipolitik. Det handler om sikkerhed, suverænitet og ansvar. Vi troede, vi havde lært lektien af afhængigheden af russisk gas. Det havde vi ikke. For i stedet for at gøre os uafhængige er vi nu i færd med at gentage den samme fejl – blot med amerikansk LNG, flydende naturgas, som erstatning.
Afhængighed forklædt som stabilitet er stadig afhængighed. Før 2022 kom omkring 40 procent af EU’s gasimport fra Rusland. Det var bekvemt, billigt og politisk uproblematisk – indtil det ikke var det. Da gassen blev brugt som geopolitisk pressionsmiddel, stod konsekvensen lysende klar: Europa havde gjort sig sårbart.
I dag er afhængigheden af russisk gas mindre, og der er truffet en aftale om, at importen af russisk gas til Europa skal ophøre i 2028. Men problemet er grundlæggende det samme. Russisk gas udgjorde i andet kvartal af 2025 omkring 12 procent af EU’s samlede gasimport. Samtidig kommer omkring 60 procent af EU’s LNG-import nu fra USA. Det fremstilles som en løsning. Det er det ikke. Det er blot en ny afhængighed, som Europa hverken kontrollerer politisk eller økonomisk.
Energipolitik er sikkerhedspolitik. Det burde stå klart for enhver. Alligevel mangler Danmark en tydelig kurs. Vi taler om forsyningssikkerhed, men handler, som om markedet alene kan levere den. Det kan det ikke.
Europa har løsningen – men tøver
Biogas er europæisk og dansk energi. Den produceres lokalt af organiske restprodukter fra landbrug, industri og samfund. Den bygger på teknologier, vi selv ejer, og værdikæder, vi selv kontrollerer. Biogas kan direkte erstatte fossil gas i den eksisterende infrastruktur og levere grøn gas til varme, industri, elproduktion og transport – uden nye afhængigheder.
Danmark kan levere, hvis vi vil
Danmark er ikke en tilskuer til denne udvikling. Vi er en del af løsningen. Med omkring 150 biogasanlæg og adgang til store mængder organiske restprodukter kan Danmark producere den grønne gas, der er brug for herhjemme – og mere til. I dag kan biogas dække omkring 40 procent af det danske gasforbrug. Med fuld udbygning kan Danmark i praksis dække sit gasforbrug med grøn gas i løbet af ganske få år.
Hver ekstra kubikmeter biogas produceret i Danmark er én kubikmeter mindre importeret gas i Europa. Det er så enkelt. Alligevel tøver vi. Manglen på klare og langsigtede politiske rammer bremser investeringer og udbygning. Det er ikke et teknisk problem. Det er et politisk valg.
Realisme kræver ansvar
Dansk gas fra Nordsøen spiller fortsat en rolle i en overgangsperiode. Danmark er nettoeksportør af gas, og den gas kan bidrage til at reducere Europas afhængighed af både russisk og amerikansk gas, mens den grønne omstilling accelereres. Det er ikke et forsvar for fossil energi, men et argument for ansvarlig overgangspolitik, hvor Danmark løfter sit ansvar som europæisk energiproducent – præcis som vi også gør med vindenergien.
Det afgørende er, hvad vi gør med indtægterne fra den danske naturgas. Når Danmark tjener på at bidrage til europæisk energiforsyning, bør pengene gå direkte tilbage i udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Mere biogas. Mere vind. Mere sol. Mindre afhængighed.
Vi kan ikke importere os fri
Europa kan ikke importere sig til energiuafhængighed. Det kan Danmark heller ikke. Uafhængighed kræver produktion. Egne ressourcer. Egne værdikæder. Egne beslutninger.
Danmark har forudsætningerne for at gå forrest. Spørgsmålet er ikke, om vi kan. Spørgsmålet er, om vi vil. For mig er der ingen tvivl: Det kræver politisk handling, hvis vi selv vil være herrer over vores egen fremtid.
