Først meldte Ørsted pas, og nu er også E.ON og Amager Ressourcecenter sprunget fra CCS-puljen, der skulle bidrage markant til Danmarks klimaindsats. Dermed efterlades et stort hul i den igangværende udbudsproces, og samtidig vokser tvivlen om, hvorvidt udbuddene reelt sikrer mest mulig klimagevinst for pengene, skriver markedsanalytiker i Biogas Danmark, Kasper Gadbert, i EnergiWatch.
Biogasanlæg renser CO2 ud af biogas, når de opgraderer den grønne gas til den gaskvalitet, der kræves i gasnettet. Derfor har biogasbranchen i adskillige år stået klar til at levere billig CO2 til CCS, og alligevel er den billige CO2 fra biogas ikke kommet i betragtning i det store CCS-udbud.
Selve udbuddet blev lanceret som teknologi- og aktørneutralt. Alle teknologier kunne i princippet byde ind, men vægtningen i evalueringskriterierne gav en fordel til store aktører, mens pris blev tillagt mindre betydning. Resultatet blev, at biogasaktører blev fravalgt allerede i første runde – selv om deres løsninger kunne have leveret billigere reduktioner.
Biogasaktører, der blev fravalgt i det oprindelige CCS-udbud, har efterfølgende startet arbejdet på deres projekter – og i dag er nogle af dem i stand til at realisere CO₂-fangst. Det viser, at teknologien og forretningsmodellen kun kræver en mindre støtte.
Biogas kan opskaleres og skabe reelle CO₂-reduktioner – uden at staten nødvendigvis bærer hele byrden. At staten ikke fik disse projekter med i første omgang, rejser spørgsmålet, om man fremover bør rette støtten mere mod løsninger, der kan realiseres hurtigt og på kort sigt drives på markedsvilkår. For mens store, statsstøttede projekter som Ørsteds, E.ON og ARC falder bort, står biogassektoren klar til at levere – uden at springe fra i sidste øjeblik.
Konsekvenser af de mange exit
Beslutningerne om at trække sig betyder, at staten mister et betydeligt volumen af forventet CO₂-lagring. Dermed står Danmark tilbage med mindre CCS-kapacitet i en situation, hvor klimamålene i forvejen er under massivt pres.
Samtidig er der allerede bundet milliardbeløb i støtteordningen, men uden garanti for, at de resterende aktører faktisk vil eller kan levere. Risikoen er, at flere projekter kan følge efter og derved forlader markedet – og at Danmark dermed ikke blot taber reduktioner, men også mister både tid og ressourcer i processen.
Behov for justering af udbudsbetingelser
Afbuddene til puljen rejser spørgsmålet, om staten har indrettet CCS-udbuddene hensigtsmæssigt. Når nogle af de største og mest erfarne aktører på feltet vælger at trække sig, peger det på, at rammevilkårene enten er for komplekse eller ikke matcher markedets forudsætninger.
Samtidig viser udviklingen, at biogasproducenterne hurtigt kan levere store mængder CO2-lagring med lav støtte. Kombinationen af biogasproduktion og CCS kan skabe negative emissioner og dermed bidrage direkte til både danske og internationale klimamål.
Hvis Danmark skal indfri sine forpligtelser, kan det derfor blive nødvendigt at gentænke balancen mellem store, komplekse CCS-udbud og mere fleksible rammer, hvor også biogassektoren kan spille en større rolle. På den måde kan man mindske risikoen for tabte reduktioner og styrke sikkerheden for, at Danmark når sine klimamål.
Debatindlægget blev bragt i EnergiWatch den 3. september 2025
