Solidt grundlag for fremtidens biogasproduktion
Solidt grundlag for fremtidens biogasproduktion
Betydelige mængder husdyrgødning, halm og organiske restprodukter giver grundlag for en firedobling af biogasproduktionen i Danmark.
Biogas produceres primært ved at afgasse husdyrgødning samt organiske restprodukter fra landbrug, fødevareproduktion, industri og husholdninger.
En analyse fra Syddansk Universitet viser, at der er et stort potentiale for at forøge biogasproduktionen i Danmark.
Undersøgelsen viser, at biogasproduktionen kan øges fra 20 petajoule i 2020 til 90 petajoule i 2040. Det kan sættes i forhold til, at energiforbruget til varebiler, lastbiler og busser i Danmark var på 270 petajoule i 2019.
I 2020 forventes de danske biogasanlæg at nå op på at afgasse 20 procent af den danske husdyrgødning, primært gylle. Omregnet til energienheder er der et potentiale på 20-25 petajoule biogas i den husdyrgødning, der endnu ikke er afsat til biogasanlæggene.
Affald fra industri og husholdninger ventes fuldt udnyttet til biogas allerede i 2023, og samtidig er biogasanlæggene begyndt at afgasse dybstrøelse og halm.
( Læs videre under billedet )
Fremtidig udvikling i råvaregrundlaget
Gylle indeholder op mod 95 procent væske. Derfor indeholder gylle i sig selv begrænsede mængder af det organiske stof, der omdannes til biogas.
Af hensyn til rentabiliteten i biogasanlæggene er det derfor nødvendigt at blande organisk materiale i den tynde gylle, så der kommer mere biogas ud af hvert ton biomasse, der tilføres biogasanlægget.
For at udnytte det store gaspotentiale i de resterende mængder gylle forventes det, at biogasanlæggene i de kommende år vil få tilført stigende mængder restbiomasser af mange forskellige slags.
Det vil blandt andet være dybstrøelse, som primært kommer fra kvægstalde, hvor dyrene går på halm. Det kan være grønne restbiomasser fra landbruget, eksempelvis roetoppe, men også halm, som i stigende omfang vil finde vej til biogasanlæggene.
Efter 2030 forventes væksten i biogasproduktionen primært at være baseret på øget afgasning af halm i biogasanlæggene.
CO2 og grøn el konverteres til gas
Når CO2 bringes i forbindelse med brint, dannes der metan, som kan lagres i gasnettet ligesom biogas. Det giver mulighed for at tage CO2 fra rå biogas og kombinere den med metan, der fremstilles ved brug af overskudsstrøm fra vind og sol.
CO2’en fra 90 petajoule biogas giver grundlag for at fremstille cirka 35 petajoule metan, hvorved det samlede produktionspotentiale kommer op på 125 petajoule.