Biogasanlæg reducerer fødevareproduktionens klimaaftryk
Biogasanlæg reducerer fødevareproduktionens klimaaftryk
Produktion af blandt andet kød og mælk er i fokus som en af de store klimaudfordringer. Danske biogasanlæg kan reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning.
Kun 6 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra energiforbrug. Omstilling til grønne energikilder vil derfor kun have en begrænset effekt.
Resten af udledningen stammer fra dyrs fordøjelse (bøvser og prutter), gødning (handelsgødning og husdyrgødning) og de dyrkede landbrugsarealer. Disse udledninger er et resultat af komplekse processer, hvor eksempelvis mikroorganismer danner drivhusgasser som CO2, metan og lattergas. Udfordringen er stor, for udledningerne dækker over 30 procent af de samlede danske drivhusgasudledninger.
Der findes ingen nemme løsninger, som uden videre kan fjerne disse udledninger, men biogas er et af de virkemidler, hvor udviklingen er længst fremme.
Biogasanlæg opsamler metan fra husdyrgødning
Når husdyrgødning opbevares i stalden og gylletanken, dannes der metan, som er en kraftig drivhusgas. Når gyllen i stedet afgasses i biogasanlæg, opsamles metanen – og i stedet for at være et klimaproblem, bliver det til en energiressource, der kan erstatte fossil diesel, kul eller naturgas.
Det er muligt at reducere metanudledningen fra gylle med op mod 70 procent, hvis man hurtigst muligt transporterer gyllen fra stalden og over i et biogasanlæg.
I 2020 ventes biogasanlæggene at afgasse cirka 20 procent af husdyrgødningen. Det medfører en reduktion i drivhusgasudledningen svarende til 200.000 tons CO2.
Hvis al husdyrgødning afgasses optimalt, vil det spare klimaet for drivhusgasser svarende til over en million tons CO2 om året.
Mindre lattergasudslip
Samtidig kan afgasning af husdyrgødning reducere udslippet af lattergas, der er en særdeles kraftig drivhusgas.
Når markerne gødes med husdyrgødning eller handelsgødning, omdannes en lille del af kvælstofgødningen til lattergas. Når husdyrgødning afgasses i biogasanlæg, bliver kvælstoffet mere tilgængeligt for planterne, og dermed kan man mindske den samlede tildeling af gødning og dermed udledningen af lattergas.
Forskere er i gang med at få en bedre forståelse af disse processer. Derfor findes der endnu ikke videnskabelig dokumentation for, hvor meget biogasanlæggene kan bidrage til at reducere udslippet af lattergas.
Mere klimavenlig økologi
Biogasanlæggene kan desuden hjælpe de økologiske landmænd med at få en mere effektiv og klimavenlig planteproduktion.
På økologiske gårde anvendes blandt andet kløvergræs til at opfange luftens kvælstof, så det kan anvendes som gødning på den mark, hvor kløveren har vokset.
Forsøg har imidlertid vist, at kløver med fordel kan høstes og afgasses i et biogasanlæg, der omdanner kløveren til biogas samt en ”vegetabilsk gylle”, der kan anvendes som gødning på andre marker – og ikke blot der hvor kløveren har vokset.
Forsøgene har vist, at anvendelsen af den vegetabilske gylle mindsker udslippet af lattergas og metan. Desuden giver det den økologiske landmand et væsentligt større udbytte, hvilket i sig selv giver en klimagevinst, da energiforbruget pr. produceret enhed falder.
Sikrer kulstoflagring i jorden
Biogasanlæggene er gode til at sikre, at der sker en lagring af kulstof i jorden, selv om biomassen bruges til produktion af energi.
Når husdyrgødning, halm og andre restprodukter afgasses i biogasanlæg, omsættes/fordøjes en del af det organiske materiale, og noget af det let omsættelige kulstof omdannes til biogas. Det svært omsættelige kulstof tilbageføres derimod til landbrugsjorden, når den afgassede biomasse anvendes som gødning på markerne.
Derfor kan biogasanlæg bidrage til energiproduktion, uden det går ud over jordens langsigtede kulstofindhold.